Annonce
Esbjerg

Rød og blå blok igen i slagsmål om altaner i indre by: Byråd skal behandle sag om altaner på nybyggeri i Torvegade

Hjørnet af Torvegade og Norgesgade, som det ser ud i dag med Nordsø Ejendommes nye beboelsesejendom, hvor den gamle Incado-bygning tidligere lå. Mod Norgesgade ønsker Nordsø Ejendomme ni altaner med en dybde på 1,2 meter, mens man mod Torvegade ønsker tre altaner med en dybde på 0,7 meter. Foto: Dorthe Lodberg
Nordsø Ejendomme ønsker stadig altaner på den nybyggede hjørne-ejendom Torvegade-Norgesgade, og det bliver hele byrådet nu inddraget i, efter at Socialdemokratiet og SF sagde nej i Plan & Miljøudvalget og begærede sagen i byrådssalen.

Esbjerg: Egentlig havde den kommunale forvaltning lagt op til en form for kompromis i den meget omtalte ballade-sag om altaner på nybyggeriet Torvegade 34.

Mens bygherren Nordsø Byg ønsker 12 altaner sat op mod gadesiden på ejendommen på hjørnet af Norgesgade og Torvegade - ni altaner med en dybde på 1,2 meter mod Norgesgade og tre mindre altaner med en dybde på 0,7 meter mod Torvegade - indstillede forvaltningen til Plan & Miljøudvalgets møde mandag, at der burde gives dispensation til de 12 altaner, men kun med en dybde på maksimalt 0,7 meter mod både Torvegade og Norgesgade.

Venstre og Esbjerglistens Hans K. Sønderby, der har flertallet, sagde ja, men mindretallet bestående af Socialdemokratiet og SF var ikke til sinds bare at lade sig stemme ned og begærede derfor sagen i byrådet, hvor partierne så inden længe kan slås videre.

Annonce

Altan-sagen fra Torvegade er sagen, der bare ikke vil dø.

Taget ved næsen

Den tog sin begyndelse for mere end to år siden, i januar 2019, da bygherren havde første møde med byggesagsbehandlere på Esbjerg Kommune og præsenterede flere udkast til nybyggeriet, hvor den gamle Incado-bygning tidligere lå.

Drøftelserne mellem kommunen og Nordsø Byg gik også på altaner og deres specifikke udformning i løbet af de næste mange måneder - lige indtil bygherren i slutningen af august 2019 fik besked fra kommunen om, at altanerne udgjorde en udfordring, fordi der nu var et forslag til ny lokalplan for indre by undervejs, og den lokalplan ville kun tillade såkaldt indeliggende altaner mod gadesiden.

Som bekendt blev den senere ret udskældte lokalplan for indre by vedtaget af byrådet i oktober 2019, og så er det ellers gået slag i slag siden. Nordsø Byg føler sig kort og godt taget ved næsen efter flere afvisninger af ønsket om altaner, mens Esbjerg Kommune og politikerne i Plan & Miljøudvalget - i hvert fald indtil nu - ikke har følt sig i det kompromis-orienterede hjørne.

Annonce

Naboprotester

Etageejendommen med erhvervslokaler i stueetagen mod Torvegade står i dag opført i fire etager over terræn med i alt 18 boliger. Lejlighederne på alle etager er indrettet sådan, at stue- og opholdsarealer er orienteret mod gaden, og facaderne er udført med franske altaner ved stue- og opholdsarealer.

I forbindelse med den nye ansøgning om altaner har der været foretaget partshøring og nabo-orientering. I den forbindelse har naboer fra Norgesgade 46A protesteret og anført yderligere indbliks-gener som argument imod altaner, mens en enkelt i 46B har anbefalet at give dispensationen til altanerne med henvisning til, at den overfor beliggende Skind & Pels-bygning i Norgesgade 44 fik tilladelse til en altan mod gaden.

Annonce

Undtagelser her og der

Formanden for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S), siger om årsagen til, at S og SF har begæret sagen i byrådet:

- Vi synes jo nærmest, at retningslinjerne i den nye altan-vejledning bliver forældede, inden de bliver endeligt godkendt og trykt, og lokalplanen er også klar på det punkt. Vi kan ikke blive ved med at gøre undtagelser fra det ene og det andet, for det danner også præcedens, og vi mener, de franske altaner på bygningen giver et fint udtryk, konstaterer hun.

I februar i år gav det borgerlige flertal i Plan & Miljøudvalget dispensation til kun delvist indeliggende altaner i Claus Sørensen Ejendommes kommende boligbyggeri i Østergade. Dengang stemte S og SF også imod, men undlod dog at begære sagen i byrådet, hvilket betød, at tilladelsen til byggeriet kom i hus uden videre problemer.

Annonce

Et stort ønske

Kurt Bjerrum (V) slår fast, at Venstres holdning er helt i overensstemmelse med det, partiet og Esbjerglisten besluttede i sagen om boligbyggeriet i Østergade:

- Det er ikke til at komme udenom, at altaner er et stort ønske hos mange, og at de giver livskvalitet. I forhold til Torvegade 34, der er en hjørnegrund, er det ret kompliceret at placere altaner på gård-siden, og vi mener, at altaner i en dybde på 0,7 meter mod gadesiden rent arkitektonisk vil falde godt ind.

Sagen om altanerne

Vestkystens Tegnestue ApS søgte i september 2020 på vegne af ejeren af Nordsø Ejendomme om dispensation til at etablere altanerne på den dengang påbegyndte nye bolig- og erhvervs-ejendom på Torvegade 34 - hjørnet af Torvegade og Norgesgade.

Ansøgningen indeholdt blandt andet en henvisning til den dispensation, som et flertal i Esbjerg Byråd bestående af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Borgerlisten tilbage i maj 2020  besluttede at give til etableringen af en altan på den tidligere Skind & Pels-bygning i Norgesgade 44 - lige over for Nordsøbygs nye etageejendom.

I sagen om Skind & Pels-bygningen underkendte flertallet af byrådets politikere således indstillingen fra embedsværket, der var lodret imod at give en særlig tilladelse til etablering af en altan til gadesiden, hvilket også stred mod den lokalplan for en stor del af indre by, som netop var vedtaget i oktober måned året før.

Ifølge den nye lokalplan må der nemlig mod gadesiden kun etableres såkaldt indeliggende altaner og ellers mod gårdrummet. Alligevel fik Skind & Pels-bygningen altså en tilladelse.

Forvaltningens indstilling i altan-sagen fra Torvegade 34 var et nej til dispensation. I stedet måtte man nøjes med franske altaner mod gadesiden og eventuelle altaner mod gårdrummet, hed det i oktober 2020. Løsgænger Hans K. Sønderby stemte som den eneste for dispensation, mens Venstre, Socialdemokratiet og SF sagde klart nej til altanerne.

Nu er sagen altså poppet op igen - og skal inden længe i byrådet.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Esbjerg For abonnenter

Lokal tatovør bag verdens største salon ånder lettet op efter EU-chok

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Fra mobbe-offer til skarp politiker: Derfor kan du ikke længere høre borgmesteren skændes med De Konservatives frontkvinde

Esbjerg For abonnenter

Brolægger konkurs: Konflikt om mangeårig ansats sygdom fik ejer til at trække stikket

Tønder

Markant politisk sejr førte ikke til genvalg: Da Henrik vandt, blev han vraget

Erhverv

Selvstændig ønsker bedre vilkår for iværksættere: - Fritag os for moms og skat

Navne

Ny butik: Christian vækker gammelt håndværktøj til live

Sønderjylland For abonnenter

Rikke Thomsen er ude med nyt album på sønderjysk: - Dialekten har været min trygge ramme, som jeg altid har kunnet tage med mig

Team Esbjerg

To point på udebane i Champions League: Team Esbjerg var i total kontrol, men til sidst blev det lige lovlig spændende

EfB

Hold da op en nedtur: Esbjerg lukker mål ind i de døende sekunder og taber 2-1 på eget græs - se videoanalysen

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

EfB

EfB-målscorer efter lørdagens dukkert: En vildt skuffende følelse

EfB For abonnenter

EfB's nye målmand var sønderknust:  - Det her er lige til at tude over

Sønderborg For abonnenter

Tidligere fejl udløser sur-smiley til hostel: - Det her er bittert

Annonce