Annonce
Nordtyskland

Rød partichef: Husbesættere begår kæmpe fejl

Aktivisterne tror, kommunen bevidst lader huset forfalde for at sælge grunden til spekulanter. Foto: Till Lorenz.

FLENSBORG: Det konservative CDU gruppeformand Arne Rüstemeier og hans kollega i venstrefløjspartiet Die Linke, Frank Hamann, er sjældent enige om noget som helst i byrådssalen i Flensborg. Men for en gangs skyld har de ganske samme holdning. Det giver absolut ingen mening, når aktivister har besat et kommunalt ejet hus i Burgstraße i det nordvestlige Flensborg.

Die Linkes gruppeformand, Frank Hamann, påpeger, at Burgstraße er udlagt som saneringsområde, hvor der blandt skal etableres støttet, socialt byggeri.

Besætterne har derimod den opfattelse, at kommunen bevidst lader bygningen forfald for måske senere at kunne sælge en tom grund til spekulanter.

- For de selvudnævnte aktivister handler det ikke om af skaffe mennesker husly, men om at udfordre retsstaten, siger Arne Rüstemeier, der er leder af CDU i Flensborg Byråd.

Die Linke er dog splittet. For mens Frank Hamann kalder besættelsen en stor fejl, har byrådsmedlem Gabriele Ritter fra Die Linke udtrykt opbakning til aktionen. En del af forklaringen på de modstridende meldinger kan være en bitter magtkamp mellem Frank Hamann og Gabriele Ritter. Hamann medvirkede i sommer til at styrte Ritter som som gruppeformand.

Flensborgs socialdemokratiske overborgmester Simone Lange tager foreløbig besættelsen aldeles roligt og har ingen planer om at rydde huset. Hun vil hellere skabe dialog mellem kommunen og aktivisterne.

/SHZ

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce