Annonce
Vejen

Rødding klar med marked på Enghaveplads fra 2020

Den første af de i alt 15 boder er færdig. Fra venstre er det Frank Schmidt-Hansen, Palle Prehn, Annelise Zander, Jørgen Poulsen og Torben Falkenberg. Foto: Jørgen Schultz
Fra midten af april 2020 sætter Rødding gang i markedsdage, som fra starten skal afvikles hver 14. dag. Fremstilling af ensartede boder er i fuld gang med lokal opbakning.

Rødding: Fra midten af april 2020 kommer Rødding på landkortet som markedsby.

Planen er at afvikle markedsdage hver 14. dag på Enghaveplads, som efter nedrivningen af SuperBrugsen bliver et nyt grønt område og en slags oase i bymidten.

Det nye initiativ er sat på skinner af en selvbestaltet arbejdsgruppe bestående af Torben Falkenberg, Frank Schmidt-Hansen og Palle Prehn.

- Vi har forelagt vores ideer og tanker for bestyrelserne i Centrumbutikkerne, Erhvervsforeningen, Foreningen for Røddings Udvikling samt Rødding Aktivitetshus. Her blev der udtrykt grønt lys for at arbejde videre med planerne. Når det hele er gennemarbejdet, vil projektet igen blive forelagt bestyrelserne, fortæller Frank Schmidt-Hansen.

Annonce

Produkt-eksempler

Der satses primært på udstillere fra lokalområdet samt Gram.

Eksemplerne på produkter på markedet er ost, frisk, grøntsager, økologiske varer, kød, pølser, vin, øl, honning, blomster, marmelade, færdigretter, frugt, kaffebar, vegetarisk, burgerbar, haveplanter, kunsthåndværk samt galleri.

15 boder

På Enghaveplads vil der blive opstillet 15 boder, som alle er tre gange tre meter – bygget i træ og med rød/hvid teltdug syet af Annelise Zander. Boderne bliver stillet til rådighed for de medvirkende ved markedsdagene, og de vil give markedet et hyggeligt og ensartet præg. Træet er sponsoreret af tømrermester Brian Jessen.

Ifølge arbejdsgruppen er formålet med initiativet dels at få Rødding mere på landkortet, og dels kan markedsdagene være med til at fastholde og udvikling Rødding som handelsby, skabe øget interesse for tilflytning samt eventuelt åbning af en dagligvareforretning mere i byen.

I forbindelse med markedsdagene, som er rettet mod ikke mindst familier, tænkes der også i sideløbende aktiviteter sammen med handelen. Det kan være musik eller forskellige udstillinger med eksempelvis veteranbiler. Arbejdsgruppen håber, at præsentationen af ideen med markedsdagene kan resultere i flere ideer.

Arbejdsgruppen har besøgt flere byer, som har markedsdagene, og ideen er også blevet drøftet med forretninger rundt i Rødding. Erfaringer fra byer med markedsdage er, at det er med til at skabe mersalg i eksisterende forretninger på dage med marked.

Første markedsdag forventes at blive afviklet fredag den 15. april 2020, og markedet skal være åbent fra klokken 13 til 17 – netop for at henvende sig til familier. Markedsdagene skal afvikles hver anden uge, og formentlig efter sommerferien bliver der en evaluering.

Det skal være gratis at medvirke i markedsdagene.

15 boder vil der blive fremstillet, inden markedsdagene får premiere i Rødding til april. Foto: Jørgen Schultz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

112

To ejendomme i Kruså ramt af indbrud

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];