Annonce
Indland

Røde advarsler mod Carsten Koch som kommissionsformand

Trods protest fra Enhedslisten fastholder regeringen, at der skal nedsættes en dagpengekommission. Praktikere bør have plads i kommissionen, lyder kritikken.

Mens regeringen fastholder, at der skal nedsættes en dagpengekommission, lyder der nu fra flere sider i rød blok advarsler mod, at regeringen sætter den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch i spidsen for arbejdet, skriver Berlingske.

Carsten Koch leder netop nu et udvalg, som gransker beskæftigelsesområdet, og ifølge regeringens dagpengeudspil skal dette udvalg ved årsskiftet komme med ideer til dagpengekommissionens videre arbejde, inden regeringen nedsætter selve kommissionen og udpeger medlemmerne.

Enhedslisten advarer allerede nu kraftigt imod Carsten Koch som formand.

»Carsten Koch deltager ivrigt i den politiske debat, og som regel med borgerlige og højreorienterede synspunkter, så i udgangspunktet er der ingen grund til at tro på, at han skulle være særligt optaget af at finde solidariske løsninger på problemerne i dagpengesystemet. Tanken om, at han skulle stå i spidsen for sådan et arbejde, er ikke særlig betryggende,« siger Enhedslistens gruppeformand Per Clausen.

Siden sin ministertid under Nyrup-regeringerne har Carsten Koch blandt andet ledet VK-regeringens skattekommission og har skabt sig en profil som forsvarer for den nuværende regerings stramme kurs i den økonomiske politik.

I en kronik i Politiken sidste efterår tordnede han eksempelvis mod det høje danske lønniveau og imod røde debattører, der ifølge Koch kritiserer regeringens økonomiske kurs uden selv at have holdbare løsninger på udfordringerne.

Også medlem af SFs magtfulde landsledelse Poul Overlund Sørensen er bekymret for, om Carsten Koch skal være formand for en dagpengekommission.

»Jeg ser ikke Carsten Koch, som den oplagte kandidat. Det er svært at se, at han kommer med nye initiativer, som kan løse problemerne for de udfaldstruede,« siger han.

SFs politiske ordfører Jonas Dahl vil ikke afvise, at Carsten Koch skal være formand for kommissionen, men understreger, at der endnu ikke er taget stilling til det:

»Det er en hypotetisk diskussion at rode sig ud i. Lige nu skal vi have lukket en aftale, og derefter kan vi tage den diskussion,« siger ordføreren.

Uanset hvem der ender som formand, bør arbejdsmarkedets parter, som kender dagpengesystemet i praksis, have en plads i den kommende kommission, mener Enhedslistens gruppeformand.

»Vi har ikke brug for en kommission fuld af borgerlige økonomer, hvis konklusioner er helt forudsigelige. Man burde styrke fagforeningernes og A-kassernes invovlering i det her, for de er de ypperste eksperter i dagpengesystemet og dets konsekvenser for de arbejdsløse. Uden dem, ender det med at blive systematisk spild af tid,« siger Per Clausen.

I udspillet peger regeringen på, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages, men at kommissionen skal udgøres af »eksperter«.

FOAs formand, Dennis Kristensen, kalder det »et skidt signal« fra regeringens side ikke at inkludere praktikerne i kommissionen ? og det kan ende med at svække hele arbejdet.

»Kommissionen kommer til at mangle hele den dimension, at nogen ved, hvad der rent faktisk er de grundlæggende problemer i praksis i dagpengesystemet. Og der er en risiko for, at vi i kølvandet af deres forslag skal igennem en ukonstruktiv debat om, hvorvidt akademikerne nu tager fejl eller har ret på de og de punkter,« siger han.

Enhedslisten var i går indkaldt til de første forhandlinger om dagpengeudspillet, der fortsætter henover Pinsen. Støttepartiet er skeptiske over for regeringens finansieringsmodel, hvor pengene blandt andet skal komme fra en højere egenbetaling i dagpengesystemet, men hverken støttepartiet eller finansminister Bjarne Corydon (S) ønskede i går at gå nærmere i detaljer med forhandlingerne.

Ministeren fastslog dog, at dagpengekommissionen bliver en realitet.

Carsten Koch har ingen kommentarer til kritikken.

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Nedgravet lig fundet i kolonihaveområdet: Det ved vi om sagen

Esbjerg For abonnenter

Thomas' fingre var smeltet ind til senerne, men nu har han sagt farvel til førtidspension: Jeg vil hellere arbejde i mit eget firma

Varde For abonnenter

Chokeret Julie tog sig af dement kvinde, der gik forvirret rundt i midtbyen og ledte efter kørelejlighed til grænsen: - Jeg fik at vide, at jeg bare skulle lade hende gå

Billund

Barn kørt ned af bil: 72-årig kvinde overså formentlig sin vigepligt

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Kolding

Henrik fandt 43-årig formodet drabsoffer gennembanket kort før han forsvandt: - Der må være nogle, der har været meget sure på ham

Kolding For abonnenter

Efter drabet på 22-årig kvinde: Nu vil Kate bare gerne væk fra stoffer og utryghed på Violvej

Klimakamp ved køledisken: Klimamærker guider Kvicklys kunder til mere klimavenlige indkøb

Sydjylland

André gav sin mobber et knæ i ansigtet: Blev første gang smidt ud af skolen i 3. klasse - nu vil han lægge årti med vold og stoffer bag sig

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Kolding

Dreng med autisme tog fra Gentofte til Kolding for at komme i praktik: Her ville firma godt give Noah en praktikplads

Aabenraa For abonnenter

Pia og hele byen knokler for kæmpe gul Tour-fest: Nu skal landsby på verdenskortet

Kultur

Det hemmelige svømmebad: Sæsonen er åben, men fortæl det ikke til nogen

Annonce