Annonce
Udland

Røde Kors trækker folk hjem fra Yemen

Foto taget torsdag i den oversvømmede kystby Aden i det krigshærgede Yemen, hvor op mod 10.000 blevet dræbt og 54.000 andre er blevet såret siden 2015. 22 millioner mennesker er afhængige af nødhjælp fra internationale organisationer.

71 nødhjælpsarbejdere trækkes hjem fra en af verdens værste humanitære katastrofe.

Den Internationale Røde Kors Komité, ICRC, har trukket 71 ansatte ud af det krigshærgede Yemen på grund af den stadigt forværrede sikkerhedssituation.

- Vores aktiviteter er blevet blokeret, truet og angrebet direkte i de seneste uger, siger ICRC i en erklæring torsdag.

Ifølge FN kæmper Yemen med verdens største humanitære katastrofe.

For mindre end to måneder siden blev en ICRC-ansat i Yemen dræbt. Nu frygter nødhjælpsorganisationer, at deres arbejde i landet vil blive hårdt ramt.

Nødhjælpsgrupperne frygter, at en koalition under ledelse af Saudi-Arabien rykker tættere og tættere ind på houthi-oprørere, og at et snarligt stort slag vil kunne ødelægge nødhjælpsforsyninger til millioner af sultende civile.

ICRC bidrager blandt andet med madvarehjælp og medicinsk bistand.

De 71, der trækkes ud af Yemen, udgør over halvdelen af ICRC's internationalt ansatte i landet.

Organisationen vil fortsat have 452 medarbejdere tilbage i Yemen - heraf mange lokalt ansatte.

Da iranskstøttede houthi-oprørere tog magten i Yemens hovedstad, Sanaa, i september 2014, søgte præsident Abd Rabbo Mansour Hadi og hans sunnimuslimske regering i første omgang tilflugt i havnebyen Aden. Siden flygtede de i eksil i Saudi-Arabien.

Saudi-Arabien gik i krig mod houthi-bevægelsen 26. marts 2015 med det mål at få genindsat præsident Hadi.

Siden er op mod 10.000 blevet dræbt i Yemen, og 54.000 andre er blevet såret. Tre millioner er sendt på flugt fra deres hjem, og 22 millioner mennesker er afhængige af nødhjælp fra internationale organisationer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce