Annonce
Haderslev

Røde partier vil hæve skatten

Bent Iversen fra SF har sammen med Enhedslistens Claus Larsen og Helene Hellesøe Appel afleveret et ændringsforslag, som de mener er fornuftigt. I forslaget opererer de to røde partier med skattestigninger. Arkivfoto: Søren Gylling
SF og Enhedslisten fremsætter igen i år et fælles ændringsforslag til næste års kommunale budget. De to røde partier vil hæve skatten med 0,3 procent.

Op med skatten. Sådan lyder budskabet fra SF og Enhedslisten forud for den endelige vedtagelse af næste års budget tirsdag 29. oktober.

For at forhindre de værste besparelser foreslår de to mindretalspartier i deres fælles ændringsforslag derfor en skattestigning på 0,3 procent til i alt 26,9 procent. Stigningen vil ifølge de to partier forbedre kommunens indtægter med 27 millioner kroner.

- Vi er opmærksomme på, at at vi kan risikere sanktioner fra regeringen. Men vi kan se, at ti andre kommuner allerede har besluttet en skattestigning, så mon ikke regeringen ser gennem fingre med en lille stigning i Haderslev, siger Bent Iversen (SF), der har fremsat ændringsforslaget sammen med Enhedslistens Claus Larsen og Helene Hellesøe Appel.

Annonce

Det vil SF og EL

SF og Enhedslisten ønsker en række spareforslag taget af bordet.

Det gælder lukningen af værestederne OvenPå, Verdande og Regnbuen i Vojens.

På børneområdet vil de to partier have fjernet forslaget om sampasning i sommerferien af SFO- og dagtilbudsbørn. Også den øgede forældrebetaling i SFO foreslås fjernet.

SF og Enhedslisten ønsker til gengæld at spare yderlige to millioner kroner på asfaltkontoen, mens den borgerlige fællesgruppe kun ønsker en besparelse på en million kroner.

Vil gerne betale

- Selv om vi har en høj skatteprocent, er det vores klare opfattelse, at de fleste skatteborgere gerne betaler en smule mere til kommunekassen for at opretholde et blot nogenlunde rimeligt serviceniveau, lyder det fra de tre politikere.

Den borgerlige fællesgruppe har fremsat et ændringsforslag, der betyder besparelser for 50 millioner kroner på 2020-budgettet. De to mindretalspartier er ikke enige og mener, at det vil have en social slagside og blandt andet gå ud over udsatte samt børn og deres forældre i de laveste indkomstgrupper.

Ud over skattestigningen foreslår de to partier derfor, at der optages lån på godt 20 millioner kroner fra de centrale lånepuljer, der blev indgået mellem KL og regeringen. Samlet vil SFs og Enhedslistens forslag forbedre den kommunale økonomi med 80 millioner kroner, hvoraf 47 millioner skal komme fra skattestigning og lån og resten fra besparelser.

Vil markere synspunkter

De tre venstrefløjspolitikere har ikke umiddelbart stor tiltro til, at deres forslag bliver gennemført.

- Men det er vigtigt for os at markere, at vi har andre prioriteter end flertallet i byrådet. Vi erkender de økonomiske udfordringer, men der er andre veje at gå end blot pege på besparelser med de konsekvenser, det har for serviceniveauet.

- Selv hvis vores forslag blev vedtaget, ville det være et budget, der efterlader nogle områder, hvor der absolut er behov for flere penge. Børn, ældre og de allermest psykisk sårbare borgere er områder, der i høj grad trænger til et løft. Sammenlignet med de rige kommuner halter vi bagefter, siger Claus Larsen (EL).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce