Annonce
Danmark

Røde støtter beskylder De Radikale for at svigte lejere

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Der er stor utilfredshed med De Radikale hos både SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet efter sammenbrud.

På trods af, at De Radikale, Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet i deres forståelsespapir var enige om at stoppe kortsigtet spekulation i lejeboliger, er forhandlingerne brudt sammen.

Og ansvaret for det ligger tungt placeret hos De Radikale, hvis man spørger de andre partier. De Radikale er nemlig ikke gået med til at fastfryse lejer i syv år efter overtagelse af en ejendom.

- Vi må desværre konstatere, at De Radikale holder hånden under kapitalinteresser, ligesom de gjorde med kviklån, skriver SF's boligordfører Kirsten Normann Andersen.

Hun henviser til den tidligere indgåede aftale om at begrænse omkostningerne ved at tage kviklån.

- Der lå en klar og fornuftig aftale, som alle parter var enige om var en klar forbedring. Det var også en del af forståelsespapiret. Alligevel mener De Radikale altså ikke, at de er bundet på at levere på løfterne, skriver SF'eren.

Hos Enhedslisten er medlem af boligudvalget Rosa Lund også skuffet over De Radikale.

- Jeg er meget overrasket og skuffet. Jeg kan ikke forstå, at De Radikale og højrefløjen hellere vil holde hånden over boligspekulanter, end de vil holde hånden over lejerne.

- De vil ikke sikre et stop for boligspekulanter og de enormt store huslejestigninger, vi har set. Det er jeg faktisk ked af.

- Jeg håber rigtig, rigtig meget, at højrefløjen og Radikale Venstre kommer til fornuft og sætter sig tilbage til forhandlingsbordet, siger hun.

Mens boligminister Kaare Dybvad (S) var afdæmpet i sin kritik af De Radikale, har flere socialdemokratiske medlemmer af Folketinget været ude med skarp kritik på det sociale medie Twitter.

- Kan Jens Rohde (R) og Ida Auken (R) ikke forklare de københavnske vælgere, hvorfor Blackstone og andre spekulanter skal have lov til at drive rovdrift på boligmarkedet i København?, skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, mens MF Rasmus Stoklund skriver:

- Skuffende og uforståeligt at De Radikale holder hånden over Blackstone og forpurrer muligheden for at sikre billige lejeboliger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce