Annonce
Aabenraa

Rødekro Gymnastikforening tilbyder "Smart-træning"

Rødekro Gymnastikforening tilbyder nu DGIs nye træningskoncept "Smart", der byder på træning for hjernen. Foto: DGI

Rødekro: DGI har udviklet en ny træningsform, som man kalder "Smart-træning", og nu har Rødekro Gymnastikforening taget konceptet til sig og tilbyder med opstart den 1. oktober på Hærvejsskolen den nye træningsform.

Foreningen har haft Laura Skau Bjerregaard på uddannelse hos DGI, og hun er helt klar til at give den bedste oplevelse med "Smart-træning". Træningen er for alle, og det henvender sig især til mennesker, der gerne vil holde deres hjerne skarp og bl.a. skabe mere overskud i deres hverdag. "Smart-træning" er bygget op om øvelser, der træner forskellige dele af hjernen. For eksempel kan man få en øvelse, hvor man skal huske, om man skal kaste en stor eller en lille bold, eller om det er dem begge, mens man samtidig svinger den ene arm til en bestemt rytme.

- Øvelserne er ikke fysisk hårde, men hjernen kommer på hårdt arbejde. Træningen indeholder elementer, der skal hjælpe dig til at være mere fokuseret, effektiv og åben over for ny læring i din hverdag, fortæller Laura Skau Bjerregaard i en pressemeddelelse.

Annonce
Laura Skau Bjerregaard fra Rødekro GF har været på skolebænken hos DGI og er nu klar til lede den nye træning, der bl.a. stiller krav til hukommelse og opmærksomhed. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];