Annonce
Aabenraa

Rødekro i farver: Malebog med motiver fra lokalområdet

Rødekro Malebog udleveres gratis til børn, så de kan sætte kulør på det lokale erhvervsliv. foto: Jan Sternkopf
Rødekro Malebog viser motiver fra byens handel og erhverv. Det er meningen, at de mindste børn kan farvelægge motiverne og på den måde lære mere om deres lokalområde.
Annonce

Rødekro: De fleste børn har vel brugt mange gode timer på at tegne sig igennem en malebog ved at farvelægge motiver af klovne, dyr eller frugter. Men hvorfor ikke bruge noget mere håndgribeligt - ting fra den verden, som omgiver os.

Det er princippet bag Rødekro Malebog, som Frank Mikkelsen i disse dage uddeler til børn i Rødekro. Gratis.

For motiverne i denne malebog er lokale virksomheder, markante bygninger og kirker.

- Så det er noget, som børn vil kunne opleve i deres lokal-område, fortæller initiativtager Frank Mikkelsen.

Han begyndte sidste år med at kontakte 26 virksomheder, institutioner og detailhandelsbutikker for at præsentere idéen for dem.

Kamille på seks år har fået et eksemplar af Rødekro Malebog af sin far, Frank Mikkelsen. Det er nemlig ham, der er manden bag det farverige initiativ. foto: Jan Sternkopf
Annonce

Motiver fra by og egn

- De syntes alle, at det var et fremragende koncept. Jeg fik en aftale med dem om at jeg tog billeder af deres ejendom, hvorefter motiverne blev forenklet. Tegningerne i malebogen er lavet af en professionel kunstner og viser enten bygning, et køretøj eller noget andet, som man forbinder med virksomheden, forklarer Frank Mikkelsen sin fremgangsmåde.

Udover at Rødekro Malebog er med til at profilere det lokale erhvervsliv, så lægger den op til en snak med børn om deres by.

Annonce

Lærer byen at kende

- De får på den måde et kendskab og en tilknytning til deres by, fordi de kan sammenholde motiverne med det, de oplever på gå- eller cykelture. I nogle tilfælde bliver de også opmærksomme på, hvordan tingene forandrer sig. Se bare på udviklingen indenfor detailhandlen: Butikker, der var der for blot et år siden, er lukket eller flyttet, bemærker Frank Mikkelsen.

Malebogen har et 1. oplag på 2000 eksemplarer og bliver delt gratis ud til alle børnehavebørn og børn i 0. klasse i Rødekro, Hellevad, Hovslund, Hjordkær og Genner.

De deltagende virksomheder modtager 50 eksemplarer af Rødekro Malebog og den originale stregtegning i ramme.

For virksomhederne køber sig en plads i Rødekro Malebog.

Men en del af de penge, som de betaler for at være med, går tilbage til lokalområdet.

Til byens ungdom, påpeger Frank Mikkelsen.

- Vi regner med 15.000 kroner til fordeling - i første omgang til 9. årgang på Hærvejsskolen øremærket til forskellige rejser og projekter samt Rødekro Badminton.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kritisk corona-udvikling: Smitten stiger stadig i Kolding og Esbjerg

Danmark

På kanten af kaninhullet

Varde

Birgit fulgte sin mand i døden

Annonce