Annonce
Indland

Rødt flertal vil undersøge Støjbergs rolle i asylsag

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sagen om ulovlig adskillelse af unge asylpar er blevet bragt ind i de igangværende regeringsforhandlinger.

Det er tilsyneladende nærmest umuligt for Inger Støjberg (V) at ryste sagen om adskilte asylpar - også kendt som barnebrudssagen - af sig.

Sagen får nu endnu et kapitel, idet den er blevet en del af de igangværende regeringsforhandlinger. Det skriver Berlingske.

Socialdemokratiet, Enhedslisten, De Radikale og SF, der forhandler om grundlaget for en mulig ny regering, vil have en uvildig undersøgelse af afgående udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og hendes rolle i sagen om adskillelse af asylpar.

Socialdemokratiets Mattias Tesfaye har tidligere sagt, at han "har tabt tilliden til ministeriet i denne sag".

Nu siger han til Berlingske:

- Vi står naturligvis ved, at der er behov for at undersøge Inger Støjbergs håndtering af denne sag nærmere.

Udgangspunktet for kritikken er en ulovlig instruks, som Inger Støjberg i februar 2016 udstedte i form af en pressemeddelelse, som Udlændingestyrelsen fik besked om at administrere efter.

Instruksen betød, at asylpar, der opholdt sig i Danmark, skulle adskilles, hvis den ene part var under 18 år.

Siden har Folketingets Ombudsmand betegnet det som "særdeles kritisabelt", fordi det enkelte par har krav på en individuel sagsbehandling.

Gruppeformand hos De Radikale Sofie Carsten Nielsen fortæller til Berlingske, at sagen er blevet en del af regeringsforhandlingerne.

- Lov og ret er rigtig vigtig for Radikale Venstre. Det var det før valget, og det er det efter valget. Det her handler ikke om Inger Støjberg. Det handler om, at alle skal overholde loven, og det skal undersøges, siger hun.

En undersøgelse af Inger Støjbergs rolle var et ønske fra de røde partier allerede inden folketingsvalget.

Her fremsatte Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Alternativet og Enhedslisten et beslutningsforslag om en uvildig undersøgelse.

Men det blokerede regeringen sammen med Dansk Folkeparti for.

Der har været afholdt flere samråd i sagen. Inger Støjberg har gentagne gange afvist kritikken af sin ageren og har fastholdt, at hun aldrig har "forsøgt at iværksætte en ulovlig praksis".

Hun har overfor Berlingske ikke ønsket at kommentere, at der nu er et nyt flertal for en undersøgelse af sagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce