Annonce
Indland

Røgdykkere redder 69-årig mand ud af brændende hus

En 69-årig mand fra Helsingør er indlagt med røg- og brandskader fra brand i bolig. Hans tilstand er ustabil.

En 69-årig mand fra Helsingør kan sandsynligvis takke en nabo for, at han ikke omkom i en brand natten til onsdag.

Naboen opdagede midt på natten røg fra et dobbelthus beliggende på Godthåbsvænget i Helsingør og alarmerede brandvæsnet.

Røgdykkere trængte ind i huset, hvor de fandt den 69-årige beboer og fik ham reddet ud. Det oplyser vagtchefen hos Nordsjællands Politi.

- Vi får anmeldelsen, som sandsynligvis har reddet beboerens liv, klokken 03.31. Da vi kommer derud, er hele boligen så fyldt af sort røg, at det kun er røgdykkere, som kan komme ind. De får beboeren ud, siger vagtchef Dyre Sønnicksen.

Den 69-årige mand er bragt til Rigshospitalet for at blive behandlet for røgforgiftning. Han havde også brandskader på hænderne.

- Hans tilstand er ustabil, oplyser vagtchefen.

Branden er slukket, men først når boligen er luftet ud, kan politiet komme i gang med at undersøge stedet.

- Foreløbigt tyder det på, at branden er opstået i boligens køkken omkring komfuret, siger Dyre Sønnicksen.

Der bor ikke andre på adressen end den 69-årige mand.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce