Annonce
Læserbrev

Røgfri arbejdstid: Lad ikke fortænkte detaljer afspore toget

Omtrent tre ud af fire rygere vil gerne lægge cigaretterne på hylden. Det er ikke let – det ved mange af personlig erfaring, men et røgfrit miljø er en af de vigtigste håndsrækninger, vi kan give dem.

Derfor er det med god grund, at mere end hver fjerde kommune allerede har indført rygeforbud i arbejdstiden. Og at regionerne vil gøre det fra 2020. Næsten 14.000 mennesker mister hvert eneste år livet til tobak. Og endnu flere bliver alvorligt syge. Derfor skal vi selvfølgelig give de mange rygere, som ønsker at kvitte, de bedste betingelser.

Røgfri arbejdstid handler også om, at børn ikke skal starte. Må pædagogerne og lærerne ryge i deres arbejdstid, hvor de er rollemodeller for vores børn? Og bør der ikke gælde ens regler for alle kommunens ansatte? Tingene hænger sammen. Og det handler også om, om vi når vores fælles vision om, at Danmark og Esbjerg får sin første røgfri generation i 2030.

Tiden er ikke til at hænge sig i fortænkte detaljer om, hvordan man fx sikrer, at medarbejderne ikke ryger på en hjemmearbejdsdag. Vi har jo helt tilsvarende regler om alkohol. Men der er vel ingen, som vil stille spørgsmål ved reglerne om alkoholfri arbejdstid, fordi man ikke kan tjekke, om en konsulent tager sig en øl til frokosten på sin hjemmearbejdsdag.

Når disse fortænkte detaljer tager fokus, mister vi perspektivet på det, sagen handler om: At færre skal dø og blive syge af rygning. At vi skal have den første røgfri generation. Mere end hver fjerde kommune har allerede vist, at det fint kan lade sig gøre i praksis – endda med stor tilfredshed blandt medarbejderne til følge.

Hold nu toget på skinnerne!

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Regnen har givet oversvømmelser flere steder

Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce