Annonce
112

Rømø Dragefestival farver himlen over Lakolk til september

Rømø Dragefestival finder sted for 30. gang fra 7. til 9. september. Foto: Lars Detlef
Igen i år sender Rømø Dragefestival drager til vejrs over Lakolk strand, når der er dragefestival fra den 7. til den 9. september. Alle er velkomne med eller uden drage.

I starten af september vil himlen over stranden ved Lakolk på Rømø være fuld af farvestrålende drager, når der for 30. gang afholdes Rømø Dragefestival.

Festivalen finder sted fra fredag den 7. til søndag den 9. september, og her vil det være muligt at se en bred vifte af forskellige drager i forskellige former og størrelser.

Over weekenden vil der være en række events som karameludkast, natflyvning, faldskærmsudspring for bamser og ikke mindst forskellige konkurrencer og præmieoverrækkelse.

Formanden for Dansk Drageklub, som er arrangørerne bag dragefestivalen, Morten Rasmussen, forventer flere tusinde besøgende. Den største dag er lørdag, hvor forventningen er, at omkring 10-15.000 gæster vil lægge vejen forbi stranden ved Lakolk.

Festivalen tiltrækker folk fra hele verden, og således vil lande som Indien, Kina, Belgien, Holland og Frankrig være repræsenteret, når dragerne bliver sendt til vejrs.

Alle er velkomne til dragefestivalen, som er gratis at deltage i. Vil man anskaffe sig sin egen drage at flyve med, kan dette gøres ved en af dragebutikkerne på Lakolk butikstorv, eller ved den opstillede dragebutik på stranden.

Man kan også bygge sin egen drage til dragefestivalen. Dette gøres torsdag d. 6. september på torvet ved siden af Westwind. Her er Dansk Drage Klub og Westwind gået sammen om at lave dragebyg, hvor alle kan komme og lave deres egen drage under kyndig vejledning.

Generelt vil der gennem hele festivalen være mulighed for kvalificeret hjælp fra erfarne drageflyvere til at få sin drage i luften.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce