Annonce
Læserbrev

Rømø havn bliver det næste sorte hul

Læserbrev: I JV kan man læse om sorte huller. Ikke dem i universet, nej, men kulturelle områder, hvor der bruges midler fra kommunen. Det er sorte huller siges der, når det ikke er institutioner i den gamle Tønder Kommune. Man kan sige dem der stemte dansk, her i jubilæumsåret.

Det vil sige oldtidsparken i Skærbæk, højskolen i Løgumkloster og nu som noget nyt Rømø Havn. Hertil kommer nok mindre omtalte ting og alle de velfungerende skoler.

Opskriften er simpel: Man lægger en masse års tal sammen, og taler det op som en kæmpe udgift. Kommunen køber det. Man giver det dårlig omtale i befolkningen og gør det klar til salg. Primært ved at drive det helt ned, gennem fantasiløs tankegang og ikke-dedikeret personmale. Så opfattes institutionen som en klods for kommunen og her træder de næste venstre kammerater til. De køber institutionen for en slik. Skal drive det ikke kulturmæssigt, men profitmæssigt og som konkurrence til rigtige, ærlige initiativer. Det er unfair konkurrence.

Det ligger en egn død af flere årsager. Primært kommer der ikke nye borgere til, ej heller initiativer og endelig vil det hele synke ned på et niveau, som kun initiativløse turister besøger. Denne vil resten af klanen stemme igennem i god tro.

I min bog er det kammerateri og korruption af værste skuffe. Men værst af alt er det, at det smadrer både Verdens kulturarv, naturen, pop up initativer og befolkningsvækst.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce