Annonce
Tønder

Rømø Motor Festival har datoen klar

Startflaget er givet til 2020-udgaven af Rømø Motor Festival - i hvert fald er datoen på plads. Foto: Ludvig Dittmann
Rømø Motor Festival flytter i 2020 lidt frem i kalenderen - den 22. august 2020 bliver der ræs på Lakolk.

RØMØ: Så er datoen sat. Den 22. august næste år genlyder Lakolk for femte år i træk af motorsportshistorie, når en ny omgang Rømø Motor Festival løber af stablen. Festivalens 2020-udgave finder sted i weekenden 21-23. august, mens løbene køres om lørdagen, altså den 22. august.

Festivalens arrangører skriver desuden på Rømø Motor Festivals Facebook-side, at tilmeldingen til næste års løb vil åbne den 1. februar.

2020-udgaven af Rømø Motor Festival skal desuden følge op på årets udgave, som både på banen og tilskuerpladserne slog alle rekorder. Sommersolen bagte hele dagen over stranden, og arrangørerne vurderede i den forbindelse, at omkring 30.000 lagde vejen forbi Lakolk til den gratis motorfestival.
I år blev der desuden sat hastighedsrekord på både to og fire hjul. Blandt motorcyklisterne blev svenske Johan Lundgren alletiders hurtigste på festivalen, da han ved sommerens udgave nåede 119 kilometer i timen på sin Rex fra 1938, mens tyske René Cardue i august tog rekorden på fire hjul. Han kørte 109 kilometer i timen i sin American La France fra 1914 ved den lejlighed.
Arrangørerne anslog, at omkring 30.000 kiggede forbi årets udgave af Rømø Motor Festival, som slog rekorder både på og udenfor banen. Foto: Ludvig Dittmann
Årets festival slog alle rekorder på Lakolk - helt fra morgenstunden var der tæt trafik i retning af strandræset. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce