Annonce
Tønder

Rømø Motor Festival nomineret til pris

Når der i november holdes en stor prisoverrækkelse i London, er Rømø Motor Festival blandt finalisterne i kategorien "Motoring Event of the Year".

Annonce

I september blev der for første gang afviklet Rømø Motor Festival med historiske biler på vadehavsøen, og det er ikke gået ubemærket hen. Således er begivenheden nomineret til en pris ved prisoverrækkelsen "The International Historic Motoring Awards 2016" - den er blandt finalisterne i kategorien "Motoring Event of the Year".

- Det er da en helt fantastisk ting, som vi slet ikke havde regnet med, fortæller Finn Andresen, der er en af arrangørerne af Rømø Motor Festival.

- Jeg da både stolt og meget overrasket, det må jeg da sige, siger han.

Selve prisoverrækkelsen finder sted den 17. november i The Guildhall i London, og billetter til begivenheden sælges for godt 1700 kroner stykket. Rømø Motor Festival, to engelske, en italiensk, en fransk og en amerikansk event kæmper om titlen som årets motor-begivenhed.

Finn Andresen kan ikke tro, at Rømø Motor Festival vinder.

- Hvis vi vinder det, så ved jeg da ikke, hvad der sker, for så eksploderer det simpelthen tilskuermæssigt ovre på stranden, siger arrangøren, der fortæller, at datoen for næste års Rømø Motor Festival nu er fastsat.

Det bliver den 9. september - den anden lørdag i september som det også var i år.

- Det vil vi prøve og se, om vi kan fortsætte med, fordi i august er der for mange folk på stranden, og den første weekend i september er altid dragefestival, siger Finn Andresen, der fortæller, at folkene fra Rømø Motor Festival umiddelbart ikke deltager ved prisoverrækkelsen i London.

Rømø Motor Festival

Rømø Motor Festival blev afviklet for første gang i år på stranden på Rømø.


  • Begivenheden var arrangeret af Finn Andresen, Skærbæk, Holger Sonnberg og Steffen Sonnberg, Skærbæk, Thomas Toft Bredahl, København og Carsten Bech, København.

  • Næste år afvikles Rømø Motor Festival den 9. september.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Alt eller intet

Esbjerg

Efter fund af britisk mutation: Hel landsby forbereder sig på test

Kolding

Budgetaftale sikrer 46,4 millioner kroner til kæmpe vejanlæg ved Tankedalsvej

Annonce