Annonce
Livsstil

Rønshoved Højskole: Tid til klassisk dannelse

Forstanderparret Nina og Thue Kjærhus flankeret af eleverne Oliver Bugge, til venstre, og Bjarke Lykke. Foredragssalen og den gamle talerstol danner ramme om morgensamlinger og foredrag, hvor både de unge elever på de lange forløb og de ældre kursister på ugekurser fint kan være sammen om at få ny viden og en god dialog på tværs af generationer. Foto: Timo Battefeld

Rønshoved Højskole har fokus på det intellektuelle; på holdninger og på dannelse i helt klassisk forstand. Grundtvig har sin plads, men han får følgeskab og udfordres af tyske tanker på skolen, der ligger smukt lige ned til Flensborg Fjord.

Hebraisk, latin og græsk på skoleskemaet som fag, unge skal vælge af lyst? Umiddelbart lyder det måske ikke som verdens mest oplagte idé. Men på Rønshoved Højskole ved Kruså har det vist sig at være det, så her er de tre klassiske fag blandt det, eleverne kan blive klogere på, mens de tilbringer nogle måneder på den gamle højskole, der ligger lige ned til Flensborg Fjord. Og eleverne vælger i stor stil at stifte bekendtskab med de gamle sprogfag.

- Vores hold i hebraisk her i foråret er større end det, de har på teologistudiet på Aarhus Universitet, siger forstander Thue Kjærhus.

Nogle af eleverne har en særlig grund til at snuse til hebraisk, for højskolen tiltrækker en del unge, som har planer om netop at læse teologi. Nogle er i tvivl, og "dem skubber vi gerne til", siger Thue Kjærhus, som sammen med sin kone, Nina Kjærhus, har været leder af højskolen siden 2001.

Rønshoved Højskole fylder snart 100 år, den er grundlagt i 1921 på en gård, som stadig er hjertet på højskolen. Administrationen holder til i det gamle stuehus med knirkende træværk og original christiansfelder-kakkelovn i mødelokalet, og spisesalen er indrettet i den tidligere svinestald. Gennem årene er der bygget til ad flere omgang med blandt andet længer med elevværelser og idrætshal. For tiden er den gamle gymnastiksal ved at blive bygget om til et opholdsrum, der ligesom mange andre steder på skolen får flot udsigt til vandet.

At Rønshoved hylder de gamle dyder, viser sig også på en række andre punkter end skoleskemaets hebraisk, latin og græsk. I foredragssalen står endnu talerstolen fra 1921 med et citat fra Grundtvigs salme "Den signede dag": "Men immer det dages dog på ny, hvor hjerterne morgen vente", og herfra er det hver morgen en af forstanderne eller lærerne, der sætter dagen i gang for eleverne med et kort foredrag ved morgensamlingen. På den ene væg hænger kunstneren Lorentz Frölichs billede af dronning Thyra, der ifølge Saxo lod Dannevirke opføre, og bagerst står endnu den døbefont, som tidligere blev benyttet af en frimenighed i området. I loftet har en glitrende discokugle dog fået lov at hænge og minde om, at der også er plads til andet end højstemthed og alvor.

Det højstemte har en plads igen i den anden ende af dagen, når eleverne går til bords for at spise aftensmad. I snart 100 år er aftenmåltidet på Rønshoved blevet indledt med den samme bordsang.

- Det skaber en liturgi. Det er jo nadveren, vi går ind til... Måltidet er for mig et meget intimt samvær, og den gamle tradition her med bordsang er med til at understøtte det, siger Thue Kjærhus.

Med rødder i Rødding, hvor han er født, og hvor hans slægt har haft tilknytning til Rødding Højskole siden dens oprettelse i 1844, har han nærmest højskoletraditionen i blodet, og han er ikke bange for at holde godt fast i den klassiske model.

- Ja, vi er meget usamtidige. Vi skal selvfølgelig forny os, men fastholder alligevel traditionerne.

Annonce

Højskolens essens

Thue Kjærhus, nævn en situation her fra skolen, som du synes indkapsler, hvad højskole er og kan:

- Det er, når vi diskuterer et filosofisk, politisk eller teoretisk problem, og vi så kan fortsætte samtalen. Forleden havde vi en voldsom diskussion om Israel, og vi gik til den. Når man så senere kommer på et nyt argument i debatten, kan vi bare fortsætte. Det kan være en fredag eftermiddag, hvor der er en øl, og lærere og elever sidder og taler sammen.

Siden 2001 har Nina og Thue Kjærhus været fælles om forstanderhvervet på Rønshoved Højskole, og det er helt afgørende at være to om opgaven, mener de. Foto: Timo Battefeld

Vi skal samle

I modsætning til de fleste andre højskoler tilbyder Rønshoved ikke særlige linjer, men et bredt udbud af fag.

- Samfundet er så splittet og opdelt, så vores højskolesyn er, at der er brug for at skabe helhed i splittelsen, forklarer forstanderen om baggrunden.

I stedet for linjer skal eleverne have en række såkaldte åndsfag. Det kan være verdenshistorie, europæisk og dansk historie, filosofi, sociologi og psykologi.

- Vi sætter barren højt. Når eleverne har undervisning i litteratur og filosofi, er det på et højt niveau. Samtidig gør vi meget ud af at have fokus på dansk historie og danskhed. Eleverne skal vide, hvad de kommer af. For os er forudsætningen for udsyn, at man er forankret i sit eget, lyder holdningen fra Kjærhus.

Han har gennem årene været meget skrivende, som han selv udtrykker det. Han har deltaget i debatten i Danmark; skrevet klummer i Kristeligt Dagblad og Information; været en del af netværket Fri Debat - om ytringsfriheden - og medstifter af den værdipolitisk konservative tænketank Rønshovedgruppen, som satte dannelse på dagsordenen. Gruppen opløste sig selv for et år siden.

Som debattør har han konstateret, at hans holdninger om danskhed kan provokere.

- I de kulturradikale kredse i Aarhus og København virker det provokerende, når vi siger, at danskhed kan være medicinen for at fremme integration, siger forstanderen i det sydligste Sønderjylland, hvor blikket er rettet meget mod Tyskland - og verden i øvrigt.

I hvert fald på højskolen. Som skolen skriver på hjemmesiden, mener man her, at man "både kan være dansker og verdensborger på én gang. Det nationale er det basale for det globale".

Rønshoved er også en grundtvigsk højskole, men henter desuden pædagogisk tænkning fra naboen på den anden side af fjorden. I Bildungs-tankens ideer om dannelse.

- Hvor Grundtvig er folkelig, er Bildung elitær dannelse, og derfor sætter vi for eksempel hebræisk, latin og oldgræsk på skemaet her, men vi forener Bildungs-tanken med Grundtvig - det elitære med det folkelige, forklarer Kjærhus.

Højskolesang

En af dine favoritter i Højskolesangbogen - og hvorfor?

Nr. 93, "Ingen har guldtårer fældet" af Grundtvig. Den indeholder alt, hvad der siges om dannelse i det grundtvigske.

Vi gør meget ud af at synge her. De klassiske højskolesange er det, der binder os sammen.

Selv om der er fokus på de såkaldte åndsfag på Rønshoved Højskole, er der også stunder til både friluftsliv og fysisk udfoldelse - for eksempel at tage en bordtennisdyst, som Oliver Bugge og Bjarke Lykke gør her. Foto: Timo Battefeld

Friluftsliv og dannelse

At der er undervisere med stor viden og klare holdninger på skolen, er et plus, synes Bjarke Lykke og Oliver Bugge. De er to af forårets elever på Rønshoved Højskole.

- Det er fedt, at de ikke skjuler deres meninger. Når Thue siger, at hans parti er Venstre, kan vi som elever udfordre ham og diskutere, så vi virkelig får en god dialog, siger Bjarke Lykke.

- Ja, for der er jo bestemt også plads til andre meninger end lærernes. Når vi har verdenshistorie med Hans-Tyge (Hans-Tyge Haarløv, red.) har jeg nogle gode diskussioner med ham. Han kan virkelig ikke lide Napoleon, mens jeg synes, han var fremragende. Det er godt, at der er plads til ukonventionelle holdninger, synes Oliver Bugge, der kommer fra Kolding.

Han er taget på højskole for at få et pitstop mellem sin bachelor og kandidat i design, og faktisk valgte han mest højskolen på grund af mulighederne for at få friluftsliv - og da han så et luftfoto af skolens beliggenhed ud til vandet, var han solgt. At han nu også får en masse af de såkaldte åndsfag, er han rigtig godt tilfreds med og har for eksempel selv valgt latin.

- Det fedeste er, når vi har nogle gode diskussioner i undervisningen og så bagefter kan komme ud og opleve noget. Det kan være en vandretur eller ud i kajakken. Så går det hele op i en højere enhed, siger Oliver Bugge.

Københavneren Bjarke Lykke valgte egentlig skolen for at komme langt væk hjemmefra - og for ved selvsyn at opleve det Sønderjylland, som var så meget i vælten efter seneste folketingsvalg som "det gule Danmark". Og opholdet på Rønshoved har givet ham et nyt perspektiv på danmarkshistorien.

For Bjarke Lykke er det også kombinationen af åndsfag og friluftsliv, der tæller. Han skulle løfte et par fag til et højere niveau for at komme ind på sin uddannelse, og det kombinerer han med højskoleopholdet. Han vil læse til kemiingeniør og har tænkt, at det nok ikke giver megen mulighed for humanistiske fag, så dem nyder han nu. Også de kreative muligheder.

- Jeg kommer fra en akademisk familie, og vi har altså ikke meget tradition for at lave noget med hænderne. Her har jeg haft keramik, og det var virkelig spændende at prøve at skabe noget.

De fleste af eleverne på Rønshoved fortsætter på universiteterne, og det er fint, men Thue Kjærhus så gerne, at der var større mangfoldighed i elevgruppen.

En del af eleverne er også nogle, der ligesom Oliver Bugge tager et pitstop undervejs i videreuddannelsen - eller som Bjarke Lykke kombinerer opholdet med at læse et eller flere fag op på VUC.

Rønshoved Høskole.Foto: Timo Battefeld

Nødvendigt at være to

Der er ikke fuldt hus på højskolen, men dog så mange elever, omkring 45, at forstanderne er godt tilfredse. Skolen kører med overskud. Sådan var det ikke, da Nina og Thue Kjærhus kom til i 2001.

- Da vi kom, var der ingen. Fra juni til januar havde vi ingen elever. Det var barsk, husker Thue Kjærhus.

Omkring 2007-08 var det igen trange tider, og når økonomien er stram, og eleverne mangler, sætter det gang i en negativ spiral.

- Det var svært, for da der var knaphed, havde vi ikke råd til at køre, som vi ville og føre den personalepolitik, vi ville. Det var nogle trælse år, hvor vi kørte vores lærere for hårdt, og fordi vi var så få, opstod der konflikter.

Til gengæld har de seneste otte-ti år været bedre, synes Thue Kjærhus. Nye lærere er ansat, og de bor alle omkring skolen - det skal de - og alle har en eller anden form for tilknytning til Sønderjylland, for det har også vist sig mest bæredygtigt ifølge forstanderen.

Alt bliver nemmere, når der er godt med elever. Det har hjulpet, at højskolen også har fået succes med korte kurser, ugekurserne. En håndfuld kurser om året afvikles i et samarbejde med Kristeligt Dagblad og har eksistentielle temaer som "Folkelighed og livsanskuelser" og "Dannelsens forbindelser", mens der derudover er en lang række andre tilbud om ugekurser, blandt andet vandre- og cykelkurser med fokus på naturen i området.

Sammen med hustruen er Thue Kjærhus kun den sjette forstander i skolens snart 100 år lange historie. I 1941 kom forstander nummer to til, det var Bertel Haarders far, Hans Haarder, som ledede højskolen alene frem til 1967, hvorefter hans søn Oscar Haarder kom til og helt overtog forstanderhvervet fra 1979-87.

Med indtil videre 16 år på posten har Nina og Thue Kjærhus for længst bevæget sig ud over de få år, der i dag er den gennemsnitlige "levetid" for forstandere på de danske folkehøjskoler. Selv om det ifølge Thue Kjærhus ikke er helt så hårdt at være højskoleforstander, når det går godt, kræver det stadig mange timers arbejde hver uge, og der er aldrig ro i sindet, før næste elevhold er fyldt godt op. For ham er det helt afgørende, at de er to om opgaven.

- Jeg ved ikke, hvordan det skulle hænge sammen ellers, siger han.

Alligevel har både Nina og Thue Kjærhus fået lidt beskeder fra kroppen om, at det måske er i overkanten at have en arbejdsuge på 70 timer. Men, som Thue Kjærhus siger, er det svært at skære ned, når det nu er så interessant det hele.

Beliggenheden lige ned til Flensborg Fjord er et aktiv for Rønshoved Højskole og medvirkende til, at nogle elever vælger netop den. Pædagogisk bliver der kigget til Tyskland på den anden side, så Grundtvigs folkelige skolefilosofi kombineres med den mere elitære tyske Bildungs-tanke. Foto: Timo Battefeld
Rønshoved Høskole.Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Kommune vil anmelde 48 ulovlige vintercampister til politiet: Enlig mor med børn smides på gaden

Kolding

Pas på: Væltet træ på motorvejen

Annonce