Annonce
Tønder

Røveri-tiltalte er tavse og nægter sig skyldige

Det var her, ved Fakta-forretningen på Kongevej i Tønder, at to af de tre røverier fandt sted den 28. marts. Arkivfoto: Martin Franciere
De to unge mænd på henholdsvis 18 og 19 år, der menes at stå bage flere gaderøverier, vidnetrusler og omfattende hærværk i Tønder i marts, nægter at udtale sig til retten. Stort opbud af vidner skal kaste lys over sagen, der først forventes afsluttet 30. juli.

TØNDER: - Jeg afgiver ikke nogen forklaring.

- Det gør jeg heller ikke.

Disse to sætninger var de eneste, der kom ud af munden på de to unge mænd, der ved retten i Sønderborg er tiltalt for omfangsrig personfarlig kriminalitet. Det drejer sig om røveri, vold, groft hærværk og vidnetrusler, alt sammen blev begået en torsdag eftermiddag og aften i Tønder i marts.

Sagen mod de to er så omfangsrig, at den omfatter hele 11 anklagepunkter, der fylder seks tætskrevne A 4-sider.

Det tog anklagefuldmægtig Frederik Schreiber fra Syd og Sønderjyllands Politi i Esbjerg næsten en halv time at læse anklageskriftet op og præsentere sagen for domsmandsretten.

Mens de to tiltalte på henholdsvis 18 og 19 år sad i retssalen med munden helt lukket, lod de gennem deres forsvarer meddele, at de nægtede alle væsentlige anklagepunkter. Kun mindre alvorlige sager, såsom hærværk på en knallert og besiddelse af mindre mængder hash, kunne de erkende. Da dommer Peter Ulrik Urskov ønskede at spørge ind til disse erkendte forhold, holdt de fast i deres tavsheds-taktik, og lod forstå, at de nu også nægtede disse forhold.

Dermed er der lagt op til, at den i forvejen lange række af vidner, der skal høres i sagen, vil blive forlænget yderligere, idet anklagemyndigheden skal løfte bevisbyrden i samtlige ikke-erkendte forhold.

Annonce

Vi har oplevet meget i dag, og hvis I stikker os til politiet, slår vi jer ihjel.

Uddrag af anklageskriftet. Truslerne er rettet mod to unge kvinder, der skal have overværet nogle af de overfald og røverier, som de to unge mand er tiltalt.

Centrale vidner

Netop vidner og politiets efterforskning i øvrigt vil få afgørende betydning for at kortlægge, hvad der skete den 28. marts i Tønder og dermed retssagens udfald.

De to unge mænd står tiltalt for i alt tre røveri/røveriforsøg, der alle gik ud på at frarøve ganske unge mennesker deres ejendele. Yngste offer var en bare 15-årig dreng. Overfaldene fandt sted bag værtshuset Carl Skomager i Østergade, samt omkring parkeringsområdet langs Kongevej ved Aldi- og Fakta-butikkerne.

Ifølge anklageskriftet har to unge kvinder overværet nogle af overfaldene. De blev efterfølgende truet til tavshed.

- Vi har oplevet meget i dag, og hvis I stikker os til politiet, slår vi jer ihjel, skal den ene af de to tiltalte have sagt, mens den anden tilføjede:

- Så vil I komme til at se, hvordan de andre har fået tæsk.

Ramte et træ

Den begivenhedsrige eftermiddag og aften sluttede for de to tiltaltes vedkommende med, at de sammen med tre andre kørte i en Skoda i retning mod Aabenraa. Politiet kom på sporet af dem, og jagten endte med, at Skoda'en ramte ind i et vejtræ. Her blev den 19-årige kvæstet og siden anholdt, mens det lykkedes den 18-årige at løbe fra stedet. I den forulykkede bil fandt politiet efterfølgende en del ting og sager, herunder kreditkort, der kunne kobles til røverierne. Desuden var der en del koster fra et indbrud i Østergade, herunder tv og Play Station-konsol.

Den 18-årige blev anholdt en uge efter i et samspil mellem Syd- og Sønderjyllands- og Københavns politi. Med til at bestyrke mistanken om hans medvirken i røverierne var blandt andet en artikel fra JydskeVestkysten, der fortalte, at der var en formodet gerningsmand på fri fod. Artiklen fandt politiet på den 18-åriges telefon.

Efter første retsdag mandag, fortsætter sagen mod de to mænd med yderligere vidneafhøringer tirsdag og onsdag. Efter planen bliver der afsagt dom den 30. juli.

Tiltalerne

De to unge mænd er tiltalte for to gaderøverier samt et forsøg på røveri efter straffelovens paragraf 288.

Desuden er de tiltalt for flere tilfælde af vidnetrusler, omfattende hærværk samt et voldeligt overfald.

Den 19-årige er endvidere tiltalt for at have truet en fængselsbetjent på livet.

Alle forhold nægtes.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce