Annonce
Varde

Race for Oceans er en stafet med fokus på plastikforurening i havene

Varde: I dagene den 13. til 22. august afvikles eventen Race for Oceans, der er en stafet fra Sild i syd til Skagen i nord langs vesterhavskysten. Arrangementet understøtter FNs Verdensmål 14 - Livet i havet - med fokus på den stigende plastikforurening i havene omkring os. Konceptet består af tre dele: en sportsevent, der er selve hovedaktiviteten, strandrensning på udvalgte strækninger samt såkaldte walk & talks, hvor konsekvenserne og løsningsforslag af plastikforureningen drøftes.

Fællesskabet er i højsæde under sportseventen, hvor deltagerne hjælper hinanden med at flytte en depeche fra Sylt til Skagen over ti dage. Ruten er inddelt i 189 sektioner, hvor man kan tilmelde sig en eller flere sektioner. Initiativtager til eventen er Signe Simonsen, der har en stor forkærlighed for Vesterhavet, er tidligere elitesvømmer samt den første danske kvinde i The 7 Continent Marathon Club.

- Det er et fælles problem med den stigende plastikforurening i havene, hvorfor jeg også håber at så mange som muligt vil komme og være med i Race for Oceans, siger Signe Simonsen i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce