Annonce
Haderslev

Radikal kandidat vil kæmpe for kasernen: Verden er en anden end for 20 år

Karl Erik Olesen (R): VUC Syd er områdets største uddannelsessted for den dårligst uddannede del af arbejdsstyrken og skal tales op igen. Arkivfoto: Jacob Schultz
Karl Erik Olesen er klar til at slås for kasernen. Og så skal vi holde op med at tale VUC ned, mener han.

HADERSLEV: Selv om de radikale historisk aldrig har været vilde med krudt og kugler, er der ingen slinger i den retoriske vals hos den radikale folketingskandidat i Haderslev:

Der skal kæmpes for kasernen, hvis det - igen - bliver nødvendigt.

Annonce

Spørgsmål til kandidaterne

JydskeVestkysten stiller i valgkampen fem spørgsmål til de lokale kandidater til Folketinget:

1) Hvofor skal vælgerne netop stemme på dig?

2) Hvordan vil du sikre, at der er penge nok til offentlige skoler og ældreservice i en fremtid med flere ældre og færre erhvervsaktive?

3) Haderslev Kaserne er altid i spil ved forhandlinger om forsvarsforliget. Mener du, at kasernen skal bevares for enhver pris?

4) Regeringen vil anlægge en ny midtjysk motorvej med tilslutning ved Haderslev. Er den en god idé?

5) VUC Syd har dårlig økonomi. Hvad vil du gøre for at sikre, at der i fremtiden er et uddannelsestilbud til unge voksne?

Mange jobs

- Vi har meget glæde af de mange arbejdspladser, og det kan vi ikke negligere. Det er også mange mennesker, der engagerer sig i lokalsamfundet, og udenrigspolitisk ser verden anderledes ud end for 20 år siden, siger Karl Erik Olesen.

Efter mange års medlemsskab af partiet blev han for nylig valgt som kandidat til Folketinget, men hvorfor skal man stemme lige på ham?

- Egoistisk fordi hvis man vil sikre en stemme for det sydjyske, skal man stemme personligt, lyder det.

Og så vil Karl Erik Olesen gerne være den, der taler med en stemme, der rummer livets erfaring, som han siger.

Teknologiske arbejdspladser

Den demografiske udfordring med flere ældre og færre erhvervsaktive skal set med radikale briller imødegås ved at skaffe nye arbejdspladser herunder især nye teknologisker arbejdspladser. Her peger Karl Erik Olesen på virksomheder som V.Å. Gram, der har det nødvendige potentiale.

- Og så kan det ikke nytte, at vi, som det er sket i de senere år, taler vores største grunduddannelse for voksne, VUC, ned, fastslår Karl Erik Olesen, hvilke bringer ham til emnet VUC Syd med den katastrofale økonomi:

- Vi bliver nødt til at udfordre STUK (Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet) på, at VUC tales ned. Det kan ikke nytte, at vi ikke udnytter muligheden i denne store institution til uddannelse af den dårligst uddannede del af arbejdsstyrken.

En midtjysk motorvej med tilslutning ved Haderslev er en god idé, mener Karl Erik Olesen, fordi den kan aflaste især motorvejsnettet ved Kolding, Fredericia og Vejle, men den kan ikke stå alene. Als skal bindes sammen med Fyn, for ellers risikerer Slesvig Holsten og dele af Jylland at ende som en blindtarm, når Fehmern-forbindelsen kommer, forudser den radikale folketingskandidat.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce