Annonce
Haderslev

Radikal politiker vil presse på for indsats på Gravene

Det radikale byrådsmedlem Børge Koch er klar til at gå videre med at få Gravene gjort mere frisk og levende - også gerne med træer. Arkivfoto: Jacob Schultz
I 2013 foreslog Børge Koch, at der lige som på havnen i Malaga skulle sættes solsejl op på Gravene. Nu er han klar til at bringe nye træer ind i budgetforhandlinger.
Annonce

Haderslev: Den radikale Børge Koch vil have sat skub i udviklingen af Gravene. Han er derfor også klar til i forbindelse budgetforhandlingerne at presse på for, at der afsættes penge til grundlæggende at få gjort noget ved Haderslevs torv, som gennem mere end 15 år har været et stort debatemne.

- Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg hørte, at Thomas Vedsted (LA) vil have sat parasoller op. I 2013 foreslog jeg selv det samme, siger Børge Koch, der mener, at en grøn ramme i form af en dobbelt række levedygtige træer dog kan gøre meget for at skabe en levende, fleksibel og hyggelig plads, der har rum til både hygge og større arrangementer.

- Så lad os komme i gang, det er et godt tidspunkt lige nu. Dels fordi vi skal i gang med næste års budget, og dels fordi økonomien ikke er helt så anstrengt, som den var for et år siden, og vi kan altså komme langt for tre millioner kroner også med træer. Så måske skal vi vende tilbage og se på de oprindelige tegninger for pladsen, lyder det fra Børge Koch.

Gravenes historie

Gravene er Haderslevs centrale torv og har navn efter den kanal eller grav, som fra middelalderen og indtil midten af 1800-tallet forbandt dammen med Haderslev Fjord nord om den gamle bykerne.

Navnet Gravene er kendt fra 1634, men gaden synes i øvrigt først at være bebygget på sydsiden fra midten af 1700-årene.

I 1880 blev området drænet, planeret og senere brolagt, og der blev markedsplads.

Annonce

Parasoller og solsejl

Debatten om Gravene er dette forår igen blusset op og fik i den forløbne uge Liberal Alliances konstituerede formand til at foreslå, at der etableres tre store kæmpeparasoller på 13 gange 13 meter, der kan hæves og sænkes op fra under belægningen, når der er brug for dem ved større arrangementer.

Knap så ambitiøst var Børge Kochs idé fra 2013. På havnefronten i Malaga i Spanien havde han set solsejl, som han mente kunne være en løsning på Gravene.

- Det er en hurtig og nem løsning, der heller ikke vil være så dyr, men vil gøre Gravene indbydende og dermed kunne skabe mere liv på en fleksibel måde, så Gravene også kan bruges som en stor plads, sagde Børge Koch dengang.

- Og ideen holder stadig, siger den radikale politiker syv år senere.

Annonce

Byrum

Han finder mod til at tro, at der kan ske noget ved Gravene, efter at der torsdag i sidste uge igen kom vand i Axel Poulsens springvand på Gravene.

- Det tog otte år, så mon det ikke også på et eller andet tidspunkt lykkes med Gravene, siger han.

Under alle omstændigheder mener Børge Koch dog, at kommunen af hensyn til de mange borgere, der sidste år involverede sig i byrumsafprøvningerne på blandt andet Gravene skylder at tage stilling til de mange forslag, der i den forbindelse kom frem.

Alle planer blev dog efter afprøvningerne lagt i skrivebordsskuffen. Yderligere afprøvning og nye træer samt lys i vandrenden rundt om pladsen skulle have været drøftet på det sidste møde i økonomiudvalget inden sommerferien sidste år. Punktet udgik dog på grund af de blodrøde tal, der truede med give Haderslev Kommune et stort minus i kassebeholdningen ved udgangen af 2020, hvis der ikke blev trukket i sparebremsen.

Et overslag fra Teknik og Miljø dengang viste, at det ville koste 2.570.000 kroner at opsætte den dobbelte række træer og 300.000 kroner at putte lys i vandrenden.

I 2014 foreslog oplevelsesnetværket Haderslev Historiske Handelsby under Haderslev Erhvervsråd, at der skulle udvikles på det, der allerede er. En dobbelt række træer på parkeringspladserne rundt om Gravene ville ifølge netværket skabe en mindre rumfornemmelse og skabe et rum, der virker mere hyggelig og samtidig er så fleksibelt, at der også kan være plads til større arrangementer, Netværket foreslog, at man eventuelt kunne overveje at fjerne bilerne helt eller delvist fra Gravene samt undersøge, om der kunne etableres et glashus i østsiden, hvor bilerne holder. Her kan der være servering, ophold eller vinteraktiviteter, lige som der kunne indrettes opholdspladser og aktiviteter under træerne. Illustration: Oplevelsesnetværket Haderslev Historiske Handelsby
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg For abonnenter

Esbjerg-pige dansede foran hele familien Danmark: Janni føler sig som rockstar efter sejren i Knæk Cancer-dans

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce