Annonce
Sydjylland

Radikal spidskandidat: Psykiske og fysiske sygdomme skal ligestilles

Jeg vil tage handsken op efter Kristian Grønbæk Andersen, som stopper i Regionsrådet. Jeg vil bl.a. arbejde for et styrket sundhedsvæsen, hvor bedre arbejdsforhold også er en væsentlig forudsætning, siger Nils Sjøberg, spidskandidat for Det Radikale Venstre til regionsrådet. Foto: Mette Mørk

Der skal være gratis psykologhjælp og mere forebyggende arbejde for sårbare unge i et samarbejde med lærere, region og kommune, mener Radikale Venstres nye spidskandidat, Nils Sjøberg.

Mærkesager: Region Syddanmark skal blive bedre til at passe på psykisk sårbare børn og unge. Sådan siger Det Radikale Venstres nye spidskandidat, Nils Sjøberg.

- Unge i dag er pressede på mange fronter. Hos Ungdomspsykiatrien bliver de børn og unge, som kommer ind med bl.a. spiseforstyrelser og selvskadende adfærd, yngre og yngre. Den udvikling skal vi have stoppet, siger den radikale spidskandidat, som mener, at vejen frem er langt mere forebyggende arbejde i et samarbejde mellem regionen og kommunerne.

Derfor er en af Nils Sjøbergs mærkesager, at personer med psykiske sygdomme skal vægtes lige så højt som folk med fysiske sygdomme. Noget, som han mener, er en stor udfordring i regionen i dag, og som især kan give de unge store problemer senere i livet.

- Psykologhjælp til unge bør være gratis. Det er vigtigt at få afklaret, om den unge sidder med almindelige teenageudfordringer, eller et problem de skal have eksperthjælp til, siger han og fortsætter:

- Hvis de unge får hjælp tidligt i forløbet, så kan en del af dem blive hjulpet, før de får brug for psykiatrien. Det vil give bedre livskvalitet for den enkelte og familien. Det vil givetvis også give færre omkostninger på sigt.

Den radikale politiker understreger, at en god start på voksenlivet også hænger sammen med en uddannelse.

- Regionen har en pligt til at sikre, at de unge kan få en erhvervs- eller ungdomsuddannelse. Den kan sikre, at uddannelserne ligger, så vi kan få flest mulige med, at den offentlige transport fungerer, og at regionen bruger sin mulighed for at bistå med praktikpladser, siger Nils Sjøberg, der gerne vil skubbe på denne udvikling.

Blå bog

Nils Sjøberg, 57 år, uddannet folkeskolelærer og journalist. Redaktør på Magasinet Sundhed og ekstern lektor i undervisningspædagogik på SDU i Odense. Bor i Kolding, har været gift i 33 år og har to sønner.

Mere åbenhed

En mere lyttende og åben region står også højt på ønskesedlen for den radikale spidskandidat, som blandt andet vil have alle politikeres udgifter og indtægter skal fremlægges på regionens hjemmeside:

- Jeg går ind for, at vi lytter og lærer og lader os inspirere af hinanden. Både på tværs af kommuner og regioner, men også borgerne på alle niveauer, som jeg blandt andet mener, skal kunne kræve en sag debatteret i Regionsrådet, hvis de har 1.000 underskrifter bag.

Annonce

Tre oplæg

Du skal stemme til regionsrådsvalget, fordi det handler om mennesker, når vi har mest brug for hinanden.

Forskellen på mig og de andre kandidater er, at jeg er socialliberal og vil gøre alt for at hjælpe det enkelte menneske uanset uddannelse, bopæl eller etnicitet. Jeg har også tillid til, at den enkelte medarbejder altid vil gøre det så godt som muligt.

Når jeg bliver valgt, vil jeg søge samarbejde med kommuner og lærere og andre, så vi i fællesskab kan hjælpe de unge, som står med de største udfordringer.

Annonce

Op og ned i Syddanmark

Det bedste ved Syddanmark er vores natur og menneskene, som bor her. Det er lige fra Vadehavet i vest til stokroserne i Kerteminde i øst. Det er derfor, jeg bor her.

Syddanmarks største udfordring er infrastruktur, psykiatri, sygehuse, hjemsendelse fra sygehus og miljø. Jeg stiller op for at være med til at løse udfordringerne.

Annonce

Tættere på

Jeg gik ind i politik, fordi jeg gerne vil være med til at skabe en bedre verden og har været aktiv i Radikale Venstre, siden jeg var 19 år.

Min fritid bruger jeg på at skrive, søge viden, spille kort, sejle og ro kajak. Jeg går også meget gerne ture med min kone, mine børn og mine venner, som betyder rigtigt meget for mig. Så har jeg blandt andet skrevet en lærebog og en debatbog.

Annonce
Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Varde

En stor mand med charme – og et kvantum kynisme

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Aabenraa For abonnenter

Nu kan Susanne kalde sig politiker: Erhvervskvinden skal lære at være tålmodig

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Annonce