Annonce
Haderslev

Radikale får ny kandidat: - Han bliver en god pipeline til Christiansborg

Niels Sjøberg har i Folketinget beskæftiget sig med flere emner, der berører Sønderjylland. Blandt andet det manglende dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg. Privatfoto
Nils Sjøberg, der netop har fejret en politisk succes, der udsprang fra Haderslev, skal være den lokale radikale stemme på Christiansborg.
Annonce

HADERSLEV: Han har været vikar. Nu skal det være alvor. Nils Sjøberg stiller op til posten, der skal give Haderslev en radikal stemme på Slotsholmen.

Den 59-årige lærer og journalist er enstemmigt blevet valgt som kandidat til Folketinget i Haderslev-kredsen. Han afløser Karl Erik Olesen, der på grund af sygdom har måttet trække sig.

Nils Sjøberg har siden 2. september været barselsvikar for Lotte Rod, og mens han vikarierede, kom han til at spille en rolle i det oprør mod erhvervsgebyret til velgørende organisationer, som Vennekredsen i Vojens rejste.

Det radikale folketingsmedlem rendte nogle ministre på døren, og foreløbigt er det endt med en sejr for vennekredsen og andre tilsvarende organisationer, da regeringen og en række partier vedtog en klimalov, der slår fast, at der ikke skal betales gebyr, når foreningerne afleverer effekter på genbrugspladsen, som de ikke kan sælge i deres butikker.

Annonce

Dobbeltspor og iltsvind

- Som jeg ser det, får vi en kandidat, der er utrolig god til at tage sønderjyske udfordringer op, siger byrådsmedlem Børge Koch, der har arbejdet sammen med den nyvalgte kandidat om "gebyrsagen" og mener at kende ham godt.

I sin foreløbige tid i Folketinget har Nils Sjøberg beskæftiget sig med det manglende dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg og iltsvindet i Lillebælt, som blandt andet bekymrer sportsfiskere i Haderslev-området.

16. juni sendte det radikale folketingsmedlem således et paragraf 20-spørgsmål til miljøminister Lea Wermelin, hvori han ville vide, om hun mener, at dumpningen af 360.000 kubikmeter slam fra Kolding Fjord, der efter planen skal dumpes ved Trelde Næs, kan få noget betydning for livet i Lillebælt.

Annonce

Kender Haderslev

Niels Sjøberg bor i Kolding og er gift med Else Høgh, der er sundhedsplejerske. Der er to voksne sønner. Han er oprindeligt uddannet bachelor i teologi og har et bifag i religionshistorie ved Københavns Universitet.

Nils Sjøberg kender Haderslev-området, da han har været lektor ved pædagog- og læreruddannelsen i Aabenraa og Haderslev. Journalistikken bliver vedligeholdt med et redaktørjob ved Magasinet Sundhed, ligesom han har tidligere undervist ved Medie- og Journalishøjskolen og drevet medievirksomhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Livsfarlige udspring i lystbådehavn: Unge badegæster blev bortvist fra Esbjerg Strand

Annonce