Annonce
Kolding

Radikale fordobler sit stemmetal i Kolding

Lotte Rod har ført valgkamp, mens hun er gravid med sit andet barn. Hun glædede sig naturligvis over De Radikales gode valg i Kolding. Foto: Casper Vagner Christensen

Kolding: Det var en forventningsfuld radikal Lotte Rod, der onsdag aften spændt fulgte optællingen af stemmer i Kolding.

Ganske vist befandt hun sig langt fra Kolding på Christiansborg, men efterhånden som stemmerne blev talt op i Kolding, stod det klart, at De Radikales fremgang siden sidste folketingsvalg i 2015 også slog igennem i Kolding.

7,6 procent af stemmerne endte Radikale på, og det er en fremgang på fire procentpoint.

Udsigten til en fordobling glædede Lotte Rod, som JydskeVestkysten talte med onsdag sen aften, da tre stemmesteder endnu manglede at blive talt op.

- Det gør mig rigtig glad, men jeg vil se den sidste stemme talt op, før jeg helt tør tro på det, sagde Lotte Rod.

Hun pegede på, at hun og hendes partifæller har ført "en god valgkamp" i Kolding og har mødt mange engagerede folk, der har været optaget af klima, uddannelse og af at sørge for en ordentlig integration af folk.

- Jeg har selv brugt en stor del af min tid i Kolding, og vi har gjort alt, hvad vi kunne, sagde hun.

Onsdag aften stod det ikke klart, om De Radikale får en eller to mandater i Sydjyllands Storkreds. Ud over Lotte Rod stiller også Rune Christiansen op i Kolding. Og mon ikke også han vil være spændt på optællingen af de personlige stemmer torsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Sydjylland For abonnenter

Retten i Kolding er i fuldt gear igen: Alligevel risikerer flere at skulle vente et år på ny retssag

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce