Annonce
Esbjerg

Radikale håber på ny ghettoaftale - LA afviser

Sidste år indgik et bredt politisk flertal en ghettoaftale, der skal gøre op med danske parallelsamfund. Lotte Rod fra Radikale Venstre er dog langt fra imponeret over aftalen og dens indflydelse på lokale forhold. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Selv om ghettoaftalen er vedtaget som et bredt politisk forlig, håber Lotte Rod og Det Radikale Venstre stadig på, at man kan nå at rulle dele af aftalen tilbage. Liberal Alliance og Henrik Dahl holder dog fast i, at selv om ghetto-aftalen er drastisk, så er den nødvendig.

Esbjerg: Hvis udviklingsplanen for Stengårdsvej vedtages, vil den samlede udgift til nedrivning, genhusning og lejetab være cirka 40 millioner kroner. Planen er derfor både for dyr og for dum, mener folketingsmedlem Lotte Rod fra Det Radikale Venstre, der ikke var et af aftalepartierne bag ghettopakken fra Christiansborg.

Selv om planen er vedtaget med et meget bredt politisk flertal, der foruden regeringen også talte Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, tror hun på, at det er muligt at rulle dele af aftalen tilbage.

- Det er en meget dyr løsning, man har vedtaget her. Jeg synes helt grundlæggende, at det er forkert, at man fra Christiansborg trækker de her regler ned over hovedet på lokalområderne. I Det Radikale Venstre har vi derfor også et nyt politisk forslag. Vi vil give Stengårdsvej to år til at få flere mennesker i arbejde, så de selv kan arbejde sig af ghettolisten og slippe for at skulle til at rive boliger ned, siger Lotte Rod.

Men er det ikke netop, hvad man siden 2016 har forsøgt at gøre i Esbjerg med bydelsprojekt 3i1, der blandt andet har tilbudt beboere i socialt belastede områder job og uddannelsesvejledning?

- Jo, men så lad os da understøtte det lokale og ikke ødelægge det, siger Lotte Rod.

Annonce
Som repræsentant for Liberal Alliance og som sociolog, holder Henrik Dahl (LA) fast i, at ghetto-planen og de nedrivninger, den fører med sig, er nødvendige, hvis man vil ghettoerne til livs. Arkivfoto: Peer Elmelund-Prae

LA: Det er den bedste løsning

Hun skal dog ikke regne med opbakning fra Liberal Alliance, beretter Henrik Dahl.

Han medgiver, at det kan virke ulogisk, at man river hele blokke ned i ghettoområder, fordi der på den måde kan opstå en mangel på billige boliger andre steder.

- Men hvis man ikke river det ned, vil der dannes andre former for socialt udsatte boliger frem for blandede byggerier, fastholder Henrik Dahl og forklarer:

- Den form for arkitektur, hvor man inden for et afgrænset område koncentrerer en meget stor mængde af mennesker, der ligner hinanden, har været en misforståelse fra begyndelsen. Problemet er, at folk der ikke har råd til andet, også kan have andre udfordringer. De har derfor ikke brug for at gå op og ned ad andre med lignende problematikker, for så kan de trække hinanden ned, eller ligefrem - som vi ser det med de udsatte boligområder - udvikle et parallelt samfund, siger Henrik Dahl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Bossen går fra borde

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce