Annonce
Sønderborg

Radikale: Regeringen centraliserer i Landbrugsstyrelsen, hvis ny vicedirektør rykkes fra Augustenborg til København

De 400 medarbejdere i Landbrugsstyrelsen i Augustenborg skal have en ny vicedirektør. Foto: Poul F. Skøtt
Folketingsmedlem Nils Sjøberg (R), mener, at der er tale om en klar centralisering, når Landbrugsstyrelsen i nyt stillingsopslag til vicedirektør skriver, at tjenestestedet som udgangspunkt er i København og ikke i Augustenborg.
Annonce

- Det er en klar centralisering, hvis den nye vicedirektør for Landbrugsstyrelsen rykkes fra Augustenborg til København.

Sådan lyder meldingen fra Nils Sjøberg (R), der er barselsvikar for Lotte Rod i Folketinget. Det er et nyt stillingsopslag, der er baggrunden for Nils Sjøbergs kritik. Tidligere har vicedirektøren skullet have to dage i Augustenborg, en i Tønder og en i København. Men i det seneste stillingsopslag, hvor Landbrugsstyrelsen søger en vicedirektør, står der, at "tjenestestedet er som udgangspunkt i København", men at det også kan være i Augustenborg.

Der står dog også, at vicedirektøren får en del rejseaktivitet mellem de forskellige lokationer - især mellem København og Augustenborg. Der arbejder cirka 550 i København, og samme antal i Augustenborg, Tønder og andre lokale afdelinger - i Augustenborg alene cirka 400.

Det har fået Nils Sjøberg til at stille et paragraf 20-spørgsmål til regeringen, der har udpeget ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen til at svare. Spørgsmålet lød:

- Hvordan forholder ministeren sig til, at man nu vælger, at direktøren for Landbrugsstyrelsens aktiviteter i Sønderjyllands nu skal ansættes i København.

Det er en klar centralisering, hvis den nye vicedirektør for Landbrugsstyrelsen rykkes fra Augustenborg til København.

Nils Sjøberg, (R) folketingsmedlem

Annonce

Ingen var egnet

Mogens Jensen svarede, at man først slog stillingen op uden at skrive, at tjenestestedet var København. Det var dog ikke nemt at få kvalificerede folk til at søge, når tjenestestedet var på Als.

- Men det viste sig så, at der ikke var egnede kandidater til stillingen. Med henblik på at få et kvalificeret felt af ansøgere har styrelsen vurderet, at det var nødvendigt at give ansøgerne mulighed for at have tjenestested enten i Augustenborg eller København, sagde ministeren i folketingssalen onsdag.

- Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at uanset hvor tjenestestedet placeres, så forventes det, at vicedirektøren er til stede i Augustenborg flere dage om ugen, sagde Mogens Jensen.

Nils Sjøberg understreger, at siden udflytningen af Landbrugsstyrelsens område for kunder og produktion til Augustenborg i 2016 er kundetilfredsheden steget. Fra 40 procent i 2015, da alt foregik i København til nu 56 procent.

Det er i Augustenborg Landbrugsstyrelsen har den direkte kontakte med landmænd og rådgivere - og det er herfra styrelsens afdeling i Augustenborg, landbrugsstøtten forvaltes og udbetales til landbrug og gartnerier. Nils Sjøberg arbejder nu på at få sagen i et lukket samråd i landbrugsudvalget.

Folketingsmedlem Nils Sjøberg (R) er ikke tilfreds med, at vicedirektøren for Landbrugsstyrelsen i Augustenborg på Als kan have tjenestested i København. Foto: David Skaaning
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Der skal summe af liv og glade dage

Annonce