Annonce
Indland

Radikale står fast på krav om mere udenlandsk arbejdskraft

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den største udfordring for dansk økonomi er manglen på arbejdskraft, siger Morten Østergaard før forhandling.

Både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten afviser, at der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande uden for EU.

Men De Radikales leder, Morten Østergaard, står fast. Han ønsker at sænke den såkaldte beløbsgrænse, så det bliver muligt for flere udlændinge at komme ind på det danske arbejdsmarked.

Forud for onsdagens forhandlinger med Mette Frederiksen om en ny regering, siger Morten Østergaard:

- Den store økonomiske udfordring for både den offentlige og den private sektor er, at vi risikerer at mangle folk. Der mangler både pædagoger og industriteknikere, som vi kan ansætte.

- Vi skal adressere bekymringen og utrygheden hos de ansatte i de private virksomheder, om hvilken politik en ny regering vil føre, siger Morten Østergaard.

Han mener, at behovet for udenlandsk arbejdskraft er blevet endnu større i lyset af det såkaldte paradigmeskift i udlændingepolitikken, hvor der lægges vægt på hjemsendelser.

- Hvis man smider arbejdende flygtninge ud, så svækker det både de danske virksomheder og de offentlige institutioner. Og hvis man ikke vil være med til at tiltrække mere offentlig arbejdskraft, så kommer vi til at mangle folk.

- Alene vores råderum er baseret på en forventning om et stort antal ekstra udenlandske medarbejdere i virksomhederne og de offentlige institutioner. Det er den virkelighed, vi taler ind i, siger Morten Østergaard.

Han har tidligere gjort det til et ultimativt krav til Mette Frederiksen, at hun øger beskæftigelsen, hvis hun vil danne regering. Sker det ikke, vil De Radikale aktivt blokere for dannelsen af en S-ledet regering i en dronningerunde, har Morten Østergaard sagt.

De Radikales leder er dog også klar til at se på andre reformer af arbejdsudbuddet. Morten Østergaard ønsker blandt andet at hæve skatten på "forurening" til gengæld skal skatten på arbejde sættes ned.

De Radikale er også klar til at se på, om man kan "få folk, der har lyst til det, til at blive længere på arbejdsmarkedet".

- Vi er ikke afvisende over for noget som helst på det område. Men vi er fuldstændigt og pinligt bevidste om, at hvis ikke man har et sund økonomisk fundament at føre politik på, så kan ingen af de ambitioner, vi er enige med venstrefløjen om, blive til noget, siger Morten Østergaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce