Annonce
Indland

Radikale står fast på lempelser i udlændingepolitikken

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Morten Østergaard mener, at Danmark ikke har råd til at svigte integrationen i forhandlingerne om udlændinge.

De Radikale står fast på partiets krav om, at der skal ske lempelser i den stramme udlændingepolitik.

Det siger politisk leder Morten Østergaard tirsdag på vej ind til regeringsforhandlinger med Socialdemokratiet på Christiansborg.

Ifølge ham viser valgresultatet, at "der ikke er meget grund til at beholde Dansk Folkepartis udlændingepolitik".

Han taler om en "hovedrengøring" i "symbolpolitikken".

- Vi står der, hvor vi har stået hele tiden. Vi har en ambition om at finde en fælles vej for Danmark, siger han.

Spørgsmål: To ud af tre vælgere har stemt på partier, der ønsker en stram udlændingepolitik. Lytter du til det?

- Danmark har ikke råd til at svigte integrationen. Det bliver for dyrt at få folk til at forsørge sig hurtigst muligt. Der vil paradigmeskiftet have skadevirkninger for integrationen, siger Morten Østergaard.

De Radikale har lempelser af den strammede udlændingepolitik, også kaldet paradigmeskiftet, som et ultimativt krav for at kunne bakke op om S-formand Mette Frederiksen som statsminister.

Det har Morten Østergaard gjort klart gennem længere tid.

Ved folketingsvalget 5. juni fik De Radikale 16 mandater og fordoblede således sit mandattal i Folketinget.

Ligesom SF, som tidligere tirsdag var til forhandlinger med Socialdemokratiet, vil De Radikale have skrottet idéen om at etablere Udrejsecenter Lindholm, som VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti vedtog i finansloven sidste år.

Centret skal efter planen ligge på øen Lindholm i Stege Bugt og vil koste anslået 750 millioner kroner frem mod 2022 i etablering og drift.

De Radikale foreslår, at Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland i stedet skal huse de afviste, kriminelle asylansøgere. Til gengæld vil partiet have afviste børnefamilier ud af Sjælsmark.

- Vi kan ikke acceptere, at et samfund som Bording i Midtjylland skal tage hele byrden for samfundet ved, at der er nogle personer, som vi ikke kan sende ud, siger Morten Østergaard med henvisning til Udrejsecenter Kærshovedgård.

- Vi skal sikre, at det lokale samfund sætter præg på udrejsecentret, ikke omvendt, siger han.

Efter tirsdagens forhandlinger er Morten Østergaard optimistisk i forhold til det videre forhandlingsforløb.

Også selv om hans parti ligger langt fra Socialdemokratiet, der de seneste år har nærmet sig de blå partier i udlændingepolitikken.

- Jeg har stadig til gode at se, hvor det er, at Socialdemokratiet reelt har en villighed til at gøre noget andet end det, vi så under den tidligere regering.

- Men det, jeg til gengæld synes, der er, er en fælles alvor overfor de uløste opgaver. At hvis der kom en ny flygtningekrise om en måned, er vi så reelt bedre rustet, eller kræver det mere internationalt samarbejde?

- Jeg synes, jeg kan høre, at der er vi enige om, at der er nogle internationale svar, der ikke er givet endnu. Og som trænger til en regering, der vil arbejde for dem, siger Morten Østergaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce