Annonce
Danmark

Radikale vil have flyafgift på regeringens første finanslov

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Enhedslisten og SF er også positivt indstillede over for forslag om en "forureningsafgift" på fly.

Når den socialdemokratiske regering inden længe skal indlede forhandlinger om sin første finanslov, vil Radikale Venstre tage et stærkt ønske om en flyafgift med ind til bordet.

Det skriver Politiken onsdag.

- Flytransporten er en af de områder, der vokser helt vildt i øjeblikket, og hvor man ingen klimasvar har. Derfor synes vi, at det vil være retfærdigt at lægge en afgift på flyene og bruge pengene på at lave nogle nye grønne brændstoffer, siger Ida Auken, klimaordfører i De Radikale.

Konkret foreslår partiet at indføre en afgift, der afhænger af, hvor meget CO2 et fly udleder.

For hvert ton udledt CO2 skal flyselskabet betale 250 kroner i afgift, og det skal gælde alle fly, der letter fra Danmark.

Ud over at det vil give penge i kassen, vil det også opfordre selskaberne til at tænke mere klimavenligt.

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, fortæller til Politiken, at tiltaget skal belønne de flyselskaber, der går forrest i den grønne omstilling, og giver dem en konkurrencefordel.

Ifølge Ida Auken vil en flyafgift ligge højt på listen over krav i de kommende finanslovsforhandlinger. Hun tøver dog med at bruge ordet "ultimativt".

- Klima er en af vores hovedmærkesager, og det er klart, at de ting, vi tager med på bordet, mener vi alvorligt, så en flyafgift er et tungtvejende krav fra os, siger hun.

Umiddelbart bakker SF-formand Pia Olsen Dyhr op om det radikale ønske.

- Det synes jeg lyder rigtig positivt. Vi skal gøre mere for at nedbringe flybranchens klimabelastning. Den konkrete model må vi så diskutere, så den virker efter hensigten og ikke er socialt skæv, siger hun til Politiken.

Enhedslisten vil også gerne diskutere flyafgifter med finansministeren.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen (S), men finansordfører i Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen roser De Radikale for at komme med forslag til finansieringskilder.

- Det ser vi frem til at drøfte med De Radikale. Det er velkendt, at vi har nogle bekymringer i forhold til flyafgifter, og dem har vi stadigvæk, siger han til Politiken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce