Annonce
Indland

Radikale vil lade det offentlige betale friskolepenge

De Radikales undervisningsordfører, Marianne Jelved, mener, at frit skolevalg er en vigtig frihedsrettighed, som flere bør kunne benytte sig af. Socialdemokratiet er helt uenige.

Det skal ikke være forældrenes pengepung, der afgør, om et barn kan komme i friskole, mener R.

Børn, der kommer fra økonomisk dårligt stillede familier, skal også have mulighed for at komme på friskole, hvis det kan være til gavn for det enkelte barn.

Og kommunerne skal have bedre mulighed for at fordele tosprogede elever, så elevsammensætningen på de enkelte skoler svarer til den befolkningssammensætning, der er i kommunen.

Det mener De Radikale, der foreslår at afsætte 100 millioner kroner til en pulje, som kommunerne kan bruge til at tilbyde fripladser til elever.

Det kan for eksempel være børn, der vil trives bedre i en mindre klasse, som ofte findes på friskoler, forklarer De Radikales undervisningsordfører, Marianne Jelved.

Men puljen skal også kunne bruges til at give friplads til tosprogede børn, hvis folkeskolerne i kommunen har for mange tosprogede børn.

- Mange børn kan have glæde af mindre miljøer, hvis de har udfordringer, for eksempel af faglig karakter, siger Jelved.

Forslaget vil betyde, at flere får reel mulighed for frit at vælge skole. Noget som De Radikale anser for at være en central frihedsrettighed i Danmark.

- Det at gå i skole i ti år er en fantastisk vigtig periode i et barns liv. Det er med til at forme barnet. Derfor må forældrene også have et medansvar for det, siger Marianne Jelved.

Hos den tidligere regeringspartner Socialdemokratiet skyder undervisningsordfører Annette Lind forslaget ned.

Socialdemokratiet mener, at de frie skoler har penge nok. Faktisk har partiet foreslået at skære i tilskuddet til friskolerne, den såkaldte koblingsprocent.

- I vores optik er folkeskolen det naturlig førstevalg. Fri- og privatskolerne kan være et alternativ for dem, der har lyst til det, siger Annette Lind.

Dansk Friskoleforening ser derimod særdeles positivt på De Radikales forslag.

- Det er godt, hvis kommunen giver mulighed for, at man kan have det frie skolevalg, siger han.

- Det afgørende skal være, om familiens værdier passer til skolen. Vælger man en friskole, kan det være nødvendigt at kommunen understøtter det med penge til at betale skolepenge.

Det er allerede i dag muligt at søge om statsligt tilskud til skolepenge til en friskole. Men puljen er kun på cirka 28 millioner kroner. Dertil kommer, at nogle friskoler selv tilbyder fripladser.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce