Annonce
Indland

Radikale vil lade det offentlige betale friskolepenge

De Radikales undervisningsordfører, Marianne Jelved, mener, at frit skolevalg er en vigtig frihedsrettighed, som flere bør kunne benytte sig af. Socialdemokratiet er helt uenige.

Det skal ikke være forældrenes pengepung, der afgør, om et barn kan komme i friskole, mener R.

Børn, der kommer fra økonomisk dårligt stillede familier, skal også have mulighed for at komme på friskole, hvis det kan være til gavn for det enkelte barn.

Og kommunerne skal have bedre mulighed for at fordele tosprogede elever, så elevsammensætningen på de enkelte skoler svarer til den befolkningssammensætning, der er i kommunen.

Det mener De Radikale, der foreslår at afsætte 100 millioner kroner til en pulje, som kommunerne kan bruge til at tilbyde fripladser til elever.

Det kan for eksempel være børn, der vil trives bedre i en mindre klasse, som ofte findes på friskoler, forklarer De Radikales undervisningsordfører, Marianne Jelved.

Men puljen skal også kunne bruges til at give friplads til tosprogede børn, hvis folkeskolerne i kommunen har for mange tosprogede børn.

- Mange børn kan have glæde af mindre miljøer, hvis de har udfordringer, for eksempel af faglig karakter, siger Jelved.

Forslaget vil betyde, at flere får reel mulighed for frit at vælge skole. Noget som De Radikale anser for at være en central frihedsrettighed i Danmark.

- Det at gå i skole i ti år er en fantastisk vigtig periode i et barns liv. Det er med til at forme barnet. Derfor må forældrene også have et medansvar for det, siger Marianne Jelved.

Hos den tidligere regeringspartner Socialdemokratiet skyder undervisningsordfører Annette Lind forslaget ned.

Socialdemokratiet mener, at de frie skoler har penge nok. Faktisk har partiet foreslået at skære i tilskuddet til friskolerne, den såkaldte koblingsprocent.

- I vores optik er folkeskolen det naturlig førstevalg. Fri- og privatskolerne kan være et alternativ for dem, der har lyst til det, siger Annette Lind.

Dansk Friskoleforening ser derimod særdeles positivt på De Radikales forslag.

- Det er godt, hvis kommunen giver mulighed for, at man kan have det frie skolevalg, siger han.

- Det afgørende skal være, om familiens værdier passer til skolen. Vælger man en friskole, kan det være nødvendigt at kommunen understøtter det med penge til at betale skolepenge.

Det er allerede i dag muligt at søge om statsligt tilskud til skolepenge til en friskole. Men puljen er kun på cirka 28 millioner kroner. Dertil kommer, at nogle friskoler selv tilbyder fripladser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce