Annonce
Kolding

Radio Peter solgte mobiltelefoner, dengang de kostede over 20.000 kroner: Tirsdag fylder han 80 år

Den røde Massey Ferguson er blevet produceret mellem 1964 og 1975, men Peter ved ikke præcis, hvornår den er fra. Til gengæld kører den upåklageligt. Foto: Søren Gylling

Tirsdag fejrer Radio Peter sin 80 års fødselsdag. Men selvom man nærmer sig 80, kan man stadig godt holde sig i gang, for Peter Oxlund Christoffersen arbejder nemlig stadig i Brugsen i Jordrup, henter træer på sin røde Massey Ferguson og er ivrig kortspiller.

Jordrup: De fleste i Jordrup har nok set en rød Massey Ferguson 135 trille ned gennem Hovedgaden. Bag rattet sidder altid Peter Oxlund Christoffersen, som tirsdag fylder 80 år.

Selvom der er grønne pletter af rust og alger på traktoren, hvis røde farve er falmet, fordi den oftest står uden for, så kører den uden problemer, fortæller Peter Oxlund Christoffersen, som en gang i mellem kører ud i skoven på traktoren.

- Den er mange år gammel, men den kører fint. Den har ikke gået så mange timer. Jeg kører i skoven og fælder træer. Der er flere i familien, der har brug for brænde i deres hjem, siger Peter Oxlund Christoffersen, hvis kone, Ellen Louise, ikke altid er så meget for, at han kører alene ud i skoven og fælder træer.

- En så gammel mand skal ikke gå selv og fælde træer. Det kan jo være farligt, siger hun.

Annonce

Vi nåede slet ikke at sælge fladskærme. De kostede 120.000 kroner. Det var alt for meget. I dag koster de jo ingenting. Vi solgte mobiltelefoner, der var lige så store og tung, som jeg ved ikke hvad. Men de kostede også 23.000

Peter Oxlund Christoffersen.

Fladskærme til 120.000

Har du ikke set Peter Oxlund Christoffersen køre rundt på sin Massey Ferguson, er du måske stødt på ham i Brugsen i Jordrup. Her arbejder han hver dag som en slags flaskedreng. Han sørger for at fint opryddet flaskerum, og han bringer varer ud, når det er nødvendigt. Det er en god måde at holde sig i gang på.

Den lidt ældre generation vil nok primæt huske Peter Oxlund Christoffersen for sin tid som indehaver af Peters Radio, som først lå på Skovvejen og siden i den gamle brugs. I alt blev det til 33 år som indehaver af butikken for landmandssønnen, der egentlig havde håbet på at skulle overtage sine forældres gård.

Sådan skulle det dog ikke gå, og han kan nu i stedet se tilbage på en tid, hvor fladskærme og mobiltelefoner kostede en mindre formue.

- Vi nåede slet ikke at sælge fladskærme. De kostede 120.000 kroner. Det var alt for meget. I dag koster de jo ingenting. Vi solgte mobiltelefoner, der var lige så store og tung, som jeg ved ikke hvad. Men de kostede også 23.000, siger Peter Oxlund Christoffersen.

Ivrig kortspiller

I fritiden er Peter Oxlund Christoffersen og hans hustru medlem af en kortklub. Her mødes de med venner og spiller whist. Kortklubben sparer penge op og tager gerne på tur sammen.

- Vi spiller kort hver uge. Vi har både været i udlandet og på weekendophold, siger han.

Fødselaren fik søndag en stor kurv fyldt med snacks og øl fra sine kollegaer i Brugsen. Tirsdag kommer der nok endnu flere gaver på bordet, når han sammen med familien skal fejre sin fødselsdag. Han tog lidt forskud på fejringen lørdag, hvor familien var til middag.

Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce