Annonce
Erhverv

Radio24syv lukker flere programmer - Henrik Qvortrup er fortid

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hvis Radio24syv fortsætter som DAB-kanal efter november, vil en række programmer være fortid.

Flere programmer lukker på Radio24syv, fordi radiostationen står til at skulle spare 25 millioner kroner om året.

Det skriver Mediawatch.

Det gælder programmet Q & A med politisk kommentator Henrik Qvortrup og debattør Mikkel Andersson som værter.

Det samme gælder debatprogrammet Cordua & Steno med Jarl Cordua og Torben Steno.

Fortid er også programmerne "Datolinjen", "Det Røde Felt" og "Fitness M/K.

Desuden dropper Radio24syv en række debatprogrammer, der bliver sendt i formiddagstimerne.

Det er dog ikke sikkert, at Radio24syv overhovedet fortsætter. Radiokanalens sendetilladelse udløber 31. oktober.

Radio24syv har dog lagt billet ind på at fortsætte som DAB-kanal, hvilket to andre udbydere også har. Der ventes en afgørelse om DAB-kanalen 22. oktober.

Og budgettet for DAB-kanalen er mindre end Radio24syvs nuværende.

Det lyder nu på 94 millioner kroner årligt, men vil som DAB-kanal være på cirka 70 millioner kroner om året. Derfor skal der spares penge.

Ud over at lukke programmer har Radio24syv varslet opsigelser af 10-12 ansatte af de 35 ansatte i radioens nyhedsafdeling.

Radio24syvs nuværende sendetilladelse bliver overtaget af Radio4 i Aarhus. Radiokanalen er ejet af en lang række lokal- og regionalmedier i Danmark.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Mediawatchs hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Michala Petri trak fulde huse

Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce