Annonce
Biler

Radiobilerne er klar til nye elever

Det var selveste Pjerrot og Tivolis direktør, Lars Liebst, der stod for snoreklipning og testkørsel af Tivolis nye radiobiler. Foto: Tivoli
Tivoli i København har givet sine radiobiler et ordentligt facelift.

Tivoli eller Legoland … Det er her, tusindevis af danskere har fået deres første oplevelse bag et rat i en bil med motor.

For Tivolis vedkommende har radiobilerne eksisteret siden 1926, og nu er de blevet fornyet.

De nye radiobiler er antennefri og inspireret af 1920’ernes stil. Desuden har de fået meget mere plads at boltre sig på, når de fartglade tivoligængere sætter sig bag rattet og får lov at køre på en vis, man aldrig ville få lov til i trafikken.

Radiobilerne har fået nyt temadesign, antennerne er skrottet, og de 18 nye biler har fået over 280 kvadratmeter at boltre sig på. Scenografien er inspireret af 1920’ernes USA i art deco. Vognene er en hybrid mellem biler og vilde bisoner. Stemningen er blandt andet inspireret af en af USA's meste berømte cowboys og showmanden Buffalo Bill.

Fart, tempo og sjov forenet i en og samme oplevelse.

Annonce

Store investeringer

Sammen med ballongyngerne og rutsjebanen er radiobilerne blandt de mest populære forlystelser i Tivoli. Radiobilerne har været en del af Tivoli-oplevelsen for et tocifret antal millioner gæster siden 1926. Bilerne er kontinuerligt blevet udskiftet, men konceptet er i bund og grund det samme, hvor det gælder om at undgå at blive ramt - og selv ramme de andre biler.

Tivoli har i øvrigt alene i år investeret for cirka 100 millioner kroner i forlystelserne, når ældre forlystelser erstattes med nye.

Radiobilerne flytter ind i den nye Jackpotbygning.

Næste skud på stammen bliver rutsjebanen Odinexpressen, der bliver erstattet af rutsjebanen Mælkevejen. Der bygges for tiden på livet løs for at få den klar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce