Annonce
Indland

Radiohead-frontmand solodebuterer på Roskilde Festival

Sylvain Thomas/Ritzau Scanpix
Roskilde Festival har mandag offentliggjort 12 nye kunstnere til sommerens festival, der bliver 50. udgave.

Når Roskilde Festival næste sommer åbner portene for den 50. udgave, så bliver det med besøg af en af de mest indflydelsesrige musikere gennem de seneste årtier.

Det skriver Roskilde Festival i en pressemeddelelse.

Festivalen har således lokket Radiohead-frontmanden Thom Yorke til dyrskuepladsen, hvor han solodebuterer med projektet Tomorrow's Modern Boxes.

Og der er tilsyneladende tale om et scoop for festivalen, da det bliver Thom Yorkes eneste show i Skandinavien i 2020.

- Thom Yorke er måske én af det 21. århundredes mest originale og indflydelsesrige lydkunstnere. Han har en vision om at skabe et følelsesmæssigt overvældende totalshow, der med lys, lyd og billeder kan flytte vores grænser for, hvad en festivalkoncert egentlig er, udtaler Anders Wahrén, Roskilde Festivals programchef, i pressemeddelelsen.

- At han så tilmed kun spiller dette ene show i Skandinavien næste år, gør heller ikke vores forventninger til festival nummer 50 mindre, tilføjer han.

Det ligger allerede fast, at Thom York skal spille på Roskilde Festivals næststørste scene, Arena.

Dagens offentliggørelse tæller ud over Thom York 11 andre kunstnere.

Norske The Whitest Boy Alive vil ligesom Thom York gøre dyrskuepladsen i Roskilde til sit eneste skandinaviske stop i 2020.

Også rapveteranen Pusha-T vil være at finde på festivalplakaten til jubilæumsudgaven.

Det samme vil de amerikanske indiebands Whitney og The No Ones, der blandt andre tæller de tidligere R.E.M.-medlemmer Peter Buck og Scott McCaughey.

Roskilde Festival er Nordeuropas største festival. Cirka 130.000 mennesker havde ved dette års festival købt billet.

Næste års jubilæumsfestival har fået den særlige titel "RF50: Time Is Now".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce