Annonce
Indland

Radiohead-frontmand solodebuterer på Roskilde Festival

Sylvain Thomas/Ritzau Scanpix
Roskilde Festival har mandag offentliggjort 12 nye kunstnere til sommerens festival, der bliver 50. udgave.

Når Roskilde Festival næste sommer åbner portene for den 50. udgave, så bliver det med besøg af en af de mest indflydelsesrige musikere gennem de seneste årtier.

Det skriver Roskilde Festival i en pressemeddelelse.

Festivalen har således lokket Radiohead-frontmanden Thom Yorke til dyrskuepladsen, hvor han solodebuterer med projektet Tomorrow's Modern Boxes.

Og der er tilsyneladende tale om et scoop for festivalen, da det bliver Thom Yorkes eneste show i Skandinavien i 2020.

- Thom Yorke er måske én af det 21. århundredes mest originale og indflydelsesrige lydkunstnere. Han har en vision om at skabe et følelsesmæssigt overvældende totalshow, der med lys, lyd og billeder kan flytte vores grænser for, hvad en festivalkoncert egentlig er, udtaler Anders Wahrén, Roskilde Festivals programchef, i pressemeddelelsen.

- At han så tilmed kun spiller dette ene show i Skandinavien næste år, gør heller ikke vores forventninger til festival nummer 50 mindre, tilføjer han.

Det ligger allerede fast, at Thom York skal spille på Roskilde Festivals næststørste scene, Arena.

Dagens offentliggørelse tæller ud over Thom York 11 andre kunstnere.

Norske The Whitest Boy Alive vil ligesom Thom York gøre dyrskuepladsen i Roskilde til sit eneste skandinaviske stop i 2020.

Også rapveteranen Pusha-T vil være at finde på festivalplakaten til jubilæumsudgaven.

Det samme vil de amerikanske indiebands Whitney og The No Ones, der blandt andre tæller de tidligere R.E.M.-medlemmer Peter Buck og Scott McCaughey.

Roskilde Festival er Nordeuropas største festival. Cirka 130.000 mennesker havde ved dette års festival købt billet.

Næste års jubilæumsfestival har fået den særlige titel "RF50: Time Is Now".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce