Annonce
Sport

Rafael Nadal kritiserer Wimbledons seedningssystem

Andrew Couldridge/Reuters
Rafael Nadal undrer sig over, at verdensranglisten ikke bestemmer seedningerne i Wimbledon.

Rafael Nadal vandt tidligere på måneden grand slam-turneringen French Open og ligger nummer to på verdensranglisten.

Men når Wimbledon begynder på mandag, er den spanske tennisstjerne blot seedet som treer, og det betyder, at han potentielt skal slå både Novak Djokovic og Roger Federer for at vinde trofæet.

Det ærgrer den 33-årige grusspecialist.

- Wimbledon er den eneste turnering i kalenderen, der gør det sådan, siger han til den spanske tv-kanal Movistar.

- Selvfølgelig ville det være bedre at være nummer to end nummer tre, men hvis de synes, jeg skal være treer, må jeg acceptere det og kæmpe for at vinde de kampe, jeg skal.

- Med det sagt virker det underligt, at Wimbledon er den eneste turnering, der gør det sådan. Hvis alle gjorde det, ville det virke mere rigtigt, siger Rafael Nadal.

Mens Novak Djokovic er seedet som nummer et, er veteranen Roger Federer seedet som toer.

Wimbledon bruger nemlig sin egen formel til at bestemme rækkefølgen, så der ud over pointene på ranglisten tages højde for resultaterne i græsturneringer.

- Det handler ikke kun om min specifikke situation. Der har været mange tilfælde, hvor spillere har spillet godt hele året på alle underlag, men Wimbledon respekterer ikke den rangering, de har spillet sig til. Derfor får de mere besværlige lodtrækninger, siger Rafael Nadal.

Djokovic kan godt forstå sin spanske rival, selv om han har respekt for grand slam-turneringens regler.

- Roger er den største nogensinde og har vundet flest Wimbledon-titler af alle spillere i historien, og hvis nogen fortjener det, er det ham.

- Men samtidig er det Nadal, han tager pladsen fra som andenseedet, så det er en smule overraskende for at være helt ærlig, siger serberen til nyhedsbureauet Reuters.

Nadal har vundet Wimbledon to gange. Første gang var i 2008, mens han senest vandt græsturneringen for ni år siden.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Billund

Uhyggen breder sig i mørket

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce