Annonce
Udland

Raketter rammer nær militærbase med amerikanere i Irak

Ali Al-Saadi/Ritzau Scanpix
En base med soldater fra den amerikanskledede koalition i Irak er tirsdag aften kommet under nyt angreb.

Raketter er tirsdag aften slået ned nær militærbasen Taji nord for Iraks hovedstad, Bagdad.

Der er ingen dræbte eller sårede ved angrebet, oplyser Iraks militær i en meddelelse.

Det er i første omgang ikke klart, om raketterne ramte selve basen eller uden for den.

Basen huser amerikanske soldater samt omkring 70 svenske soldater, men det er endnu ikke oplyst, om de befandt sig på basen tirsdag aften. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

De er i Irak for at uddanne og rådgive det irakiske forsvar i kampen mod Islamisk Stat.

De danske soldater, der er i Irak på en lignende opgave, befinder sig på andre baser.

Det fremgår ikke af meddelelsen fra det irakiske militær, hvor mange raketter der er slået ned. Raketterne er af typen katjusja.

Der heller ikke nogen oplysninger om, hvem der står bag angrebet.

Situationen i regionen har været højspændt, siden et amerikansk droneangreb den 3. januar dræbte den magtfulde iranske general Qassem Soleimani.

Siden da har der været flere raketangreb mod militærbaser i Irak og mod den såkaldte Grønne Zone i Bagdad, som er et sikret område med flere ambassader og regeringskontorer.

Søndag blev fire personer såret, efter at otte katjusjaraketter blev skudt mod Balad-luftbasen omkring 80 kilometer nord for Bagdad. Militærkilder sagde på det tidspunkt, at de sårede var irakiske soldater.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

112

21-årig væltede på scooter og ramte bil

Annonce