Annonce
Sport

Rams er i Super Bowl efter stort comeback på udebane

Efter godt fire minutters spil i overtiden sparkede Greg Zuerlein (foto) Los Angeles Rams i finalen med et field goal.

New Orleans Saints førte 13-0 efter første quarter, men tabte i overtid mod Los Angeles Rams.

Los Angeles Rams er som det første hold klar til dette års finale i den amerikanske NFL-liga, Super Bowl.

Rams besejrede på udebane New Orleans Saints med 26-23 i kampen om NFC-mesterskabet, der er den ene af to konferencer i den bedste liga for amerikansk fodbold.

Den ordinære kamp sluttede 23-23, og derfor skulle afgørelsen findes i overtid, hvor Rams sikrede sig sejren på et field goal. Greg Zuerlein stod for det finalegivende spark fra 57 yards.

- Det er utroligt. Jeg kan ikke sætte ord på, siger Rams quarterback, Jared Goff ifølge nyhedsbureauet AP.

Goff er med 24 år den yngste quarterback til at vinde NFC-mesterskabet, der altså svarer til en semifinale i NFL.

Holdet fra Los Angeles var ellers bagud det meste af kampen. Efter første quarter førte Saints således med 13-0.

Og med bare 15 sekunder tilbage af den ordinære spilletid førte Saints 23-20, men Greg Zuerlein fik udlignet på et field goal fra 48 yards.

For Saints er det endnu en skuffende sæsonafslutning.

I forrige sæson tabte holdet i slutspillet til Minnesota Vikings, som lavede et touchdown i kampens sidste sekunder.

- Det er en hård pille at sluge, siger quarterback Drew Brees efter nederlaget til Rams, som betyder, at han går glip af muligheden for at føje en Super Bowl-titel til den, han vandt i 2009.

Rams har tre gange tidligere været i Super Bowl.

I 2000 slog holdet, der på det tidspunkt hed St. Louis Rams, Tennessee Titans med 23-16. Den seneste finale var i 2002, da Rams tabte 17-20 til New England Patriots.

I Super Bowl den 3. februar møder Rams vinderen af den anden semifinale mellem Kansas City Chiefs og New England Patriots, som spilles natten til mandag dansk tid.

Finalen spilles i år i Atlanta, Georgia.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce