Annonce
Danmark

Ramt af klimaangst

- Det er særligt yngre kvinder, vi har mødt med problematikken, siger psykolog Trine Lind Laursen om det nye fænomen klimaangst. Her ses skoleelever og studerende til klimastrejke på Christiansborg Slotsplads i marts. Foto: Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Klimaangst er ikke noget, der bliver talt og skrevet meget om herhjemme, men et stigende antal mennesker er ængstelige for de dystre udsigter for vores planet. Det mærker både psykologer og forskere, som ser et paradoks i den måde, vi taler om klimaet på. Der skal et nyt fokus til, siger de.

Psykologi: Sidste år udgav FN’s klimapanel en opsigtsvækkende rapport. Her blev det slået fast, at der skal ”akutte og hidtil usete” ændringer til, i den måde verdenssamfundet tænker klimapolitik på, hvis vi skal opnå en reduktion af CO2-udslippet på 45 procent inden år 2030.

Og nå ja, kunne man så tænke, det går vel nok alt sammen alligevel, hvis vi nøjes med 24 eller 27 procent i reduktion. Men læste man videre med denne tilgang, kunne søndagskaffen pludselig komme i den gale hals. For FN’s klimapanel gjorde det klart, at målet på de 45 procent er et absolut minimum, hvis vi vil holde stigningen i den globale opvarmning nede på 1,5 grad - og dermed leve op til målene i klimaaftalen fra Paris. Gør vi ikke det, indeholdt rapporten nogle verdensudsigter, der er mere sorte end kaffe uden mælk. Oversvømmelser, tørke, ekstremt vejr og hungersnød var blot nogle af konsekvenserne.

Medierne tog rapporten til sig. Der var nemlig ikke noget at modsige, når man gik den efter i sømmene. Prognoserne er nedslående. Hvis tørken eller det ekstreme vejr breder sig i et kapløb mod bunden med hungersnød og ekstremt vejr, vil det betyde mennesker på flugt i en grad, verden aldrig har set før. Spørgsmålet er så: Hvad tænker du om det? Trækker du på skuldrene? Tænker du over, hvordan du skal forklare det til dine børn eller børnebørn? Eller er du allerede i gang med at sælge benzinbilen og flytte i bæredygtigt kollektiv? For nogle - faktisk for flere og flere - betyder de dystre udsigter en tilstand af ren og skær klimaangst.

- Vi er inden for det seneste års tid begyndt at møde klienter, som døjer med denne type angst, siger psykolog Trine Lind Laursen fra psykologpraksissen Lind & Karmark og forklarer, at det for nogle af klienterne er en afgrænset bekymring, som fylder det hele, mens det for andre er en del af en generaliseret angstproblemstilling, hvor de bekymrer sig om flere ting - herunder også klimaet:

- Det er særligt yngre kvinder, vi har mødt med problematikken. Vi forventer, at der er tale om en ny tendens, hvor det øgede fokus på klima, vi ser fra alle mulige steder i samfundet, også vil influere på angsttemaer.

Annonce

Vidste du ...

at 36 procent af amerikanerne, ifølge Gallup, er meget bange for klimaforandringerne, mens 35 procent anser dem som en stor trussel? Præsident Trump har ellers trukket landet ud af Paris-aftalen og forholdt sig noget skeptisk i forhold til klimaforandringernes indvirkning på kloden.
at vi har kendt til klimaforandringer siden 1979? Op igennem 1980’erne forsøgte politikere fra flere af verdens største nationer at lave fælles mål om klimaet, men det lykkedes ikke.
at de fleste gerne vil vide, hvor galt det står til med klimaforandringerne? Især hvis de bor i områder, hvor der kan komme skovbrande eller oversvømmelser.

Helt nye bekymringer

Klimaangst er et relativt nyt fænomen herhjemme, men i udlandet har man kendt til det i en del år. Allerede i 2010 begyndte man i Australien at behandle folk for skrækken for klimaforandringer, ligesom der i de senere år er lavet store forskningsprojekter i USA, Canada og England. Og i vort søsterland Sverige har man haft succes med terapigrupper, hvor folk kan mødes og tale om deres frygt for, at klimaet ryger i afgrunden.

- Når man lider af klimaangst, bekymrer man sig om klimaforandringer, global opvarmning, truede dyrearter, vores børns fremtidsudsigter, klodens forfatning og meget mere, siger Trine Lind Laursen og slår fast, at indholdet af disse bekymringer er reelle nok:

- Problemet opstår, når mængden af tid, man bruger på disse tanker, bliver invaliderende. Det bliver til timevis af daglige bekymringer. De mange timer med bekymringer og grublerier gør den enkelte endnu mere ængstelig - og jo mere ængstelig, jo større tendens til bekymringer. Således bliver det en ond spiral.

Angst er en lidelse, der er svær at kontrollere. Især fordi den foregår indvendigt med forestillinger om alverdens ting og sager. Og når det kommer til klimaangst, kan disse tanker hurtigt udvikle sig til dommedagsscenarier, som overgår enhver katastrofefilm.

- Man ser måske en større by under vand eller en verden, der er destabiliseret, fordi der kommer mange millioner klimaflygtninge i år 2050. Men det kan også være noget så jordnært som tanker om, hvilket liv ens børn vil få i den klimaforandrede verden, siger lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Simon Elsborg Nygaard, der oftere og oftere møder mennesker med klimaangst:

- Mange mener, at det, der sker på klimaområdet rent politisk, ikke er godt nok. Det gør mange bekymrede og nogle decideret angste. Samtidig er der ved at være en stor bevidsthed omkring emnet i de yngre generationer. Det er tydeligt, at mange er rykket fra angst for finanskrisens følger eller terror og over imod angst i forhold til klima og bæredygtighed i stedet.

Mediernes manglende billede

Et problem, der beskrives i både undersøgelser, rapporter og blandt psykologer, når det kommer til klimaangst, er, hvordan man håndterer det fagligt. Angst er en kompleks lidelse, der lurer under overfladen, men samtidig fordrer klimaforandringerne en så kompleks debat, at det er svært at vide, hvordan man skal gå til dem.

- Hvis et menneske er bange for at gå ind i en bus, kan man jo træne det op, indtil det kan køre med bussen. Dér konfronterer folk deres angst, fordi der ikke er noget at være bange for. Men med klimaet har vi faktisk alle sammen noget at være ængstelige ved, siger Simon Elsborg Nygaard og peger i denne sammenhæng på, at mediedækningen af klimaforandringerne spiller en afgørende rolle:

- Der er jo et reelt problem, som skal afdækkes. En vis portion bekymring er hensigtsmæssigt, men jeg vil ikke sige, at vi skal gå i panik, og det kan ofte blive for ensidigt, når medierne taler frygten op. Det, der mangler, er ofte den positive historie. Vi kan alle sammen se for os, at der sidder en isbjørn på en isflage og er ved at drukne. Omvendt er det ikke så tydeligt, hvordan det samfund, som skal udvikles til at være klimaneutralt og bæredygtigt, kommer til at se ud, for medierne fokuserer generelt alt for meget på, hvad vi ikke må. Det skal være slut med oksekød, biler og lange bade, men formidlingen er desværre fyldt med skrækscenarier, og hvis man ikke knytter bedre og mere positive billeder til den, så bliver folk ikke håbefulde og positivt inspirerede.

Det er psykolog Trine Lind Laursen helt enig i:

- Det store fokus på klimaet i medier og samfundet generelt kan selvfølgelig skabe en bekymringstendens, og dette vil kunne puste til en angstproblematik. Det er samme mekanisme, som når man før i tiden hørte meget om hiv og aids, der også gav deciderede angstproblemer hos nogle.

Tre gode råd om klimaangst - sådan undgår du det

Brødtekst

1 Involver digInvolver dig. Aktivisme kan være en god måde at få det bedre på, fordi man føler, der bliver gjort noget.2 Tal med andreTal med andre. Det er vigtigt, at du får afløb for dine tanker om klimaet. Både online eller i ude virkeligheden er der masser, som går rundt med de samme tanker.3 Øv dig i at begrænse din bekymringstidØv dig i at begrænse din bekymringstid. Mængden af tid, du bekymrer dig, har betydning for dit niveau af angst. Øv dig i at udskyde dine bekymringer, og hvis du endelig giver bekymringerne opmærksomhed, så forsøg at gøre det i mindre tid ad gangen.

Følelser er energi

Spørgsmålet er naturligvis så, hvad man kan gøre for at løse denne gordiske klimaknude. På den ene side er det vigtigt, at det afdækkes, hvor drastisk verdens tilstand ændrer sig i disse år, men på den anden side er det også vigtigt ikke at skræmme folk unødigt, hvis de er disponerede for ængstelse. Sidste år slog en stor amerikansk rapport fra College of Wooster fast, at den mentale sundhed kan være på spil, hvis vi bliver ved med at tale om klimaet som en katastrofe. Professoren bag, Susan Clayton, udtalte ved offentliggørelsen, at:

- Hvordan klimaforandringerne vil påvirke menneskers mentale sundhed på længere sigt afhænger af, i hvilken grad samfundet vil svare på udfordringerne.

Så er løsningen i virkeligheden at tale klimaet op i medierne og kun bag lukkede døre lægge ansigtet i alvorlige folder og gennemtrumfe globale løsninger?

- Medierne har en pligt til at berette om den forskning og de undersøgelser, som peger på store problemer i klimaet - det kan man ikke pakke det ind, siger Trine Lind Laursen:

- Det er nødvendigt at råbe politikere og befolkning op. Også selv om det giver nogle angstproblemer. Men psykologer skal selvfølgelig så hjælpe de personer, som bliver ramt af klimaangst. Der er meget, vi kan gøre terapeutisk. Vi kan hjælpe den klimaangste med stadig at være optaget af klimaet, men få det til at fylde mindre, så andre dele af livet også fortsat kan få opmærksomhed.

Ifølge Simon Elsborg Nygaard er det nærmere et spørgsmål om, hvordan vi skal fokusere på klimaet og de mentale ting, det medfører:

- Man kan godt diskutere, om det er hensigtsmæssigt med en smule klimaangst eller i hvert fald klimabekymring, fordi det er vigtigt, at vi er motiverede til at gøre noget, siger lektoren, der dog ikke ønsker, at folk ligefrem skal være ængstelige:

- Hvis man skal af med sin klimaangst på en konstruktiv måde, må man handle. Når man handler, får man en god følelse, fordi man fornemmer, at man gør en forskel. Man kan gøre klimavenlige ting i fællesskab med andre, der deler ens verdensbillede. De klimaangste er jo ofte unge mennesker, og fremtidens arbejdsmarked vil skrige på bæredygtighed. De unge, der brænder for det her og måske er angste, kan ligefrem vende deres viden til en levevej. Følelser er energi, og hvordan får man brugt den energi til at gøre noget godt? Det kan man tænke over.

Annonce
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Hvorfor? Hvert tredje barn i Aabenraa må se langt efter flere varme hænder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Halo over landet

Danmark

Lyt med: Louises mand døde af kræft som 37-årig - Jeg fører vores livsværk videre i hans ånd

Annonce