Annonce
Udland

Rapport: Fattige kvinders ulønnede arbejde er milliarder værd

Abdelhak Balhaki/Reuters
Uligheden er stadig ekstrem. Ikke mindst fordi fattige - især kvinder - arbejder ulønnet ifølge organisation.

Der er stadig ekstrem ulighed i verden. Det bekræfter Oxfam Ibis i udviklingsorganisationens årlige ulighedsrapport.

Her fremgår det blandt andet, at en lille eksklusiv klub af milliardærer sidder på store dele af verdens rigdom. Alt imens knokler verdens fattigste - især kvinder - for overhovedet at overleve.

- Uligheden er ude af kontrol, og der er stadig en ekstremt rig elite, som bliver rigere år for år, uanset hvad der sker i verden, siger generalsekretær i Oxfam Ibis Kristian Weise.

- Det står i kontrast til en masse almindelige mennesker, som kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen både i Europa og i Nordamerika, men især i verdens fattigste lande, tilføjer han.

Ifølge organisationen sidder verdens 2153 dollarmilliardærer på mere rigdom end 4,6 milliarder mennesker tilsammen.

Mange af de rigeste bliver ifølge Oxfam Ibis rigere af arbejdsfri indtægter fra for eksempel aktier og arv, der i de fleste lande beskattes langt mildere end almindeligt arbejde.

Til sammenligning må millioner af fattige kvinder knokle ulønnet med arbejdet i hjemmet.

- Der foregår en masse ubetalt omsorgsarbejde ude i verden. Det vil sige arbejde, som handler om at få familien til at hænge sammen, og i verdens fattigste lande er det oftest kvinder, der står for det, siger Kristian Weise.

Ifølge Oxfam Ibis har kvinders ulønnede omsorgsarbejde en enorm værdi. Hver dag lægger verdens kvinder således mere end 12 milliarder gratis arbejdstimer på opgaver som madlavning, børnepasning og sygepleje.

Hvis disse timer som tankeeksperiment blev belønnet med en meget lav mindsteløn, ville det løbe op i 10,8 tusind milliarder dollar hvert år ifølge Oxfam Ibis.

Kristian Weise mener, det er på tide at sætte fokus på den ekstreme ulighed. Og den bedste måde at bekæmpe den er ifølge generalsekretæren gennem skatten.

- I mange af verdens fattigste lande er der faktisk vækst. Der er også en elite, der bliver rigere og rigere, men skatten falder på samme tid. Det vil sige, at der ikke er nogen midler til at investere i velfærdsgoder.

- Hvis man formåede at beskatte en smule mere og bruge pengene på offentlige investeringer, så ville rigtig mange mennesker fra den ene dag til den anden få et bedre liv og have mulighed for at arbejde sig ud af fattigdom, siger han.

Oxfam Ibis' analyser er baseret på en rapport om fordelingen af verdens rigdomme, der er udarbejdet af storbanken Credit Suisse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce