Annonce
Indland

Rapport: Forkerte diagnoser koster over 60 liv hvert år

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Diagnosefejl i sundhedssystemet er udbredt og sker tit i den første kontakt med sundhedsvæsnet, viser rapport.

De seneste ti år har 7600 patienter fået tilkendt erstatning i det danske sundhedsvæsen for skader forårsaget af fejldiagnosticering.

Hvert år dør cirka 63 patienter som følge af en forkert diagnose.

Det fremgår af en rapport fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Rapporten er baseret på Patienterstatningens data fra 2009 til 2018 og er en kortlægning af omfanget af fejldiagnosticering i det danske sundhedssystem.

Det er første gang, der er lavet en sådan kortlægning, og det er yderst vigtigt, hvis patientsikkerheden skal styrkes, mener Inge Kristensen, der er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

- Der bliver stillet tusindvis af diagnoser i Danmark hvert år - og heldigvis er mange af dem rettidige og rigtige - men der er også tilfælde, hvor de kunne være stillet hurtigere.

- Vi skal lære alt det, vi kan, når det går galt, så vi kan sikre, at så mange som muligt får den rigtige diagnose til rette tid, siger hun.

Det er oftest i begyndelsen af et behandlingsforløb, fejlene bliver begået, fortæller Eva Benfeldt, der er speciallæge og har været med til at skrive rapporten og gennemgået lidt over 200 af sagerne.

- Det er i den indledende fase, hvor man lytter til patientens historie, undersøger patienten og måske bestiller de første undersøgelser, det oftest går galt.

- Ud fra de oplysninger vi har haft adgang til, kan vi ikke fastslå præcis, hvorfor fejlene sker, siger hun.

Men Eva Benfeldt peger på flere mulige grunde til, at der bliver givet forkerte diagnoser.

- Faktorer som tidspres, mangelfuld kommunikation mellem patient og læge, manglende adgang til kollegial sparring eller manglende inddragelse af patientens pårørende er alle gode bud, siger hun.

Der er flere steder at sætte ind for at mindske fejldiagnosticering, mener Inge Kristensen.

- Sundhedspersonalet skal blive endnu bedre til at lytte til patienterne og deres pårørende. Man skal arbejde mere systematisk med at stille diagnoser, hvilket man kan gøre ved at bruge kunstig intelligens eller støtteværktøjer.

- Men det er et teamarbejde at stille en diagnose, hvor de sundhedsprofessionelle også skal lytte til hinanden - så der er en del steder, man kan lære noget og blive bedre, siger hun.

Det er Patienterstatningen, som behandler sager om erstatningskrav fra patienter, der er kommet til skade i forbindelse med behandling i sundhedsvæsnet.

Samlet er der fra 2009 til 2018 udbetalt et beløb på 2,25 milliarder kroner i erstatning for diagnosefejl til skadelidte patienter og deres pårørende.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

112

ATK-vognen vendte tilbage til Gram

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];