Annonce
Udland

Rapport fra Kongressen fastslår at Trump misbrugte magten

Eric Baradat/Ritzau Scanpix
Efterretningsudvalg afleverer rapport om Trump og Ukraine, og det fører til ny fase frem mod rigsretssag.

Efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus frigiver en 300 sider lang rapport, som fastslår, at USA's præsident, Donald Trump, misbrugte sin magt ved at forsøge at få Ukraine til at hjælpe ham med at blive genvalgt i 2020.

Med rapporten går den næste fase i gang frem mod en rigsretssag mod præsidenten. Det skriver avisen New York Times.

Det bliver nu retsudvalget i Repræsentanternes Hus, som skal afgøre, om der skal indledes en rigsretssag mod Trump for at fjerne ham fra præsidentembedet.

Her ventes et heftigt opgør mellem demokraterne og republikanerne. Trumps republikanske partifæller fastholder, at der ikke er foregået noget ulovligt.

En talskvinde for Det Hvide Hus siger, at rapportens ord "er som en kælderbloggers rablerier".

Da rapporten blev frigivet tirsdag aften, sad Trump til middag hos den britiske dronning i Buckingham Palace sammen med lederne for de øvrige 27 Nato-lande.

Rapportens konklusioner er ikke overraskende. En række diplomater, ambassadører, tidligere medarbejdere i Det Hvide Hus og medarbejdere i udenrigsministeriet bekræftede under tv-afhøringer på stribe, at Trump og flere af hans nærmeste forsøgte at presse Ukraine til at finde snavs om den tidligere demokratiske vicepræsident Joe Biden.

Bidens søn Hunter var tidligere bestyrelsesmedlem i det ukrainske gasselskab Burisma, mens faren var vicepræsident. Biden er en af Trumps mulige rivaler ved præsidentvalget i november næste år.

I rapporten hedder det, at "der er en kampagne af obstruktion over for denne rigsretsundersøgelse".

- Donald Trump er den første præsident i USA's historie, der forsøger fuldstændigt at obstruere en rigsretsundersøgelse, som udføres af Repræsentanternes Hus.

Skaden der er sket på delingen af magten i USA - også kaldet "checks and balances" - "vil være langvarig og potentielt uigenkaldelig, hvis præsidentens evne til at blokere Kongressen fortsætter uden kontrol", lyder det videre i rapporten.

Flere centrale vidner har bekræftet, at Det Hvide Hus tilbageholdte næsten 400 millioner dollar i militær bistand til Ukraine for at presse landet til at indlede en efterforskning af Biden og hans familie for korruption.

/ritzau/

Rapport fra efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, USA, om Trump og magtmisbrug
Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Eksplosionsbrand ved Rema 1000: Købmand kalder branden meget voldsom

Sønderborg For abonnenter

Sidste kapitel i Ejgils liv kunne ikke være skrevet bedre: Kørte næsten sig selv i graven

Tønder

Han fik den helt rigtige ide: Kaspers nye donuts bliver revet væk i sommerlandet

Varde For abonnenter

Lykken er at have et marsvin som ven: Lærke fortæller sine marsvin alt

Erhverv For abonnenter

Morten bruger alle vågne timer på cannabis-stiklinger: Han skal finde dén sort, som kan blive til medicin

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Kan EU håndtere en afghansk flygtningestrøm? Nej, siger både røde og blå partier i Danmark

Sønderjyske Fodbold

Sådan blev løsningen på Haji Wright-problemet: SønderjyskE forlænger kontrakten og lader angriberen spille i Tyrkiet

Sydjylland

Forældre må kun se døende søn en time om ugen: Ministeren hives ind i sagen om lille, uhelbredelige Marco

Esbjerg For abonnenter

Boliger på Støberigrunden: Forventer afklaring i løbet af efteråret

Sydjylland For abonnenter

Markant flere fravælger UC Syd, når de skal uddannes til lærere, sygeplejersker og socialrådgivere: - Det er rigtig skidt

Livsstil

Seks singler, to hjul og en passion: Motorcykler binder dem sammen

Annonce