Annonce
Udland

Rapport: Hvert sjette barn boede i 2018 i konfliktområder

Aaref Watad/Ritzau Scanpix
Regeringer verden over må handle for at hjælpe børn i konfliktområder, som er mere udsatte end før, mener ngo.

I 2018 var det hvert sjette barn i verden - svarende til i alt 415 millioner børn - der boede i et konfliktområde.

Annonce

Det viser en rapport offentliggjort torsdag af Red Barnets internationale hovedorganisation, Save The Children.

Tallet er dobbelt så højt som i 1995 og bør ifølge organisationen få regeringer verden over til at gøre mere end i dag.

- Det er rystende, at verden kigger på, mens børn bliver udset som mål, uden at det fører til straf, siger Inger Ashing, direktør for Save the Children.

- Siden 2005 er mindst 95.000 børn blevet dræbt eller lemlæstet, titusinder er blevet bortført, og millioner af børn kan ikke få adgang til uddannelse eller sundhedssystemet, efter at deres hospitaler er blevet angrebet.

Ifølge organisationen er krige generelt blevet mere farlige for børn.

Det skyldes, at unge og børn har en øget risiko for at blive såret eller dræbt, rekrutteret af militære grupper eller udsat for seksuelle overgreb.

Direktør Inger Ashing advarer om, at børns liv vil fortsætte med at blive "ødelagt", hvis ikke der bliver gjort noget, og hvis mange gerningsmænd fortsat slipper for straf.

Tilfælde af "grove krænkelser" mod børn er steget med 170 procent siden 2010, står der i rapporten ved navn "Stop the War on Children".

Børn i Afrika er blandt dem, der er mest påvirket. Her bor 170 millioner i krigszoner.

Dog er der en højere andel af børn, som er påvirket i Mellemøsten, hvor næsten hver tredje boede i et konfliktområde i 2018.

For enkeltlande står det værst til i Afghanistan, som er efterfulgt af Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Irak og Mali.

De forskellige trusler, som henholdsvis drenge og piger står overfor, er blevet analyseret i rapporten.

- Piger har en langt højere risiko for at blive udsat for seksuel eller andre former for kønsbaseret vold samt barneægteskab, tidlige ægteskaber og tvungne ægteskaber, står der i rapporten.

- Drenge er i langt højere grad udsat for drab og lemlæstelse, bortførelser og rekruttering, tilføjes det.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce