Annonce
Indland

Rapport: Institutioner overser tegn på overgreb mod børn

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Kun de mest iøjnefaldende tegn på overgreb mod børn fører til underretning, viser rapport fra styrelse.

Hvis et barn møder op i børnehaven eller skolen og fortæller, at det er blevet slået derhjemme eller ligefrem kommer med fysiske tegn på overgreb, reagerer personalet resolut og sender en underretning til kommunen.

Derimod halter det mere med reaktionen, hvis barnet viser indirekte tegn på overgreb.

Det kan for eksempel være ændret adfærd, anderledes opførsel end jævnaldrende eller gentagen modvilje mod at ville med forældrene hjem.

Det fremgår ifølge Jyllands-Posten af en rapport, som Deloitte har udarbejdet for Socialstyrelsen.

Konklusionen er klar: "Hermed overses potentielt overgreb, der ikke direkte italesættes af barnet".

Situationen bekymrer i høj grad social- og indenrigsminister Astrid Krag.

- Det tænder mine advarselslamper på børnenes vegne.

- Det overrasker mig, at der stadig er en gråzone, hvor børn bliver slået, uden at der sker mere, fordi vi som samfund ikke reagerer hurtigt og tydeligt nok og får stoppet volden, siger hun.

Ministeren vil nu indkalde de relevante parter for at undersøge, hvor der skal strammes op.

Rapportens konklusion er et "kæmpe stort problem", mener direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl. De voldsramte børn, som ikke opdages, risikerer at gå med angst i mange år.

- Løsningen er, at personalet skal have særlige professionelle kompetencer, og at der er tilstrækkeligt med personale.

- Hvis institutionerne er pressede, overser man nemt de her børn. Især dem, der trækker sig ind i sig selv og forsvinder fra fællesskabet, siger han.

Rasmus Kjeldahl opfordrer kommunerne til at indføre en mere fast procedure for, hvordan tegn på vold skal håndteres.

- Det er meget vigtigt, at institutionerne og kommuner ved, hvilke ressourcer der er til rådighed, hvis der opstår en mistanke.

- Hvor skal man henvende sig, og hvornår skal man inddrage politi og sociale myndigheder, lyder det.

I kommunernes forening, KL, fastslår Thomas Adelskov (S), formand for foreningens socialudvalg, at der er en "kæmpe opmærksomhed på tegn på mistrivsel hos børn og unge".

Han hæfter sig ved, at antallet af underretninger over en årrække er steget.

/ritzau/

Annonce
Artikel i Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Kylling og klovne i Slotsgade

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Kolding

Handicap-forum kritiserer adgangsforholdene på Kolding Sygehus: Det er for hårdt at komme ind i manuel kørestol

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];