Annonce
Indland

Rapport: Institutioner overser tegn på overgreb mod børn

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Kun de mest iøjnefaldende tegn på overgreb mod børn fører til underretning, viser rapport fra styrelse.

Hvis et barn møder op i børnehaven eller skolen og fortæller, at det er blevet slået derhjemme eller ligefrem kommer med fysiske tegn på overgreb, reagerer personalet resolut og sender en underretning til kommunen.

Derimod halter det mere med reaktionen, hvis barnet viser indirekte tegn på overgreb.

Det kan for eksempel være ændret adfærd, anderledes opførsel end jævnaldrende eller gentagen modvilje mod at ville med forældrene hjem.

Det fremgår ifølge Jyllands-Posten af en rapport, som Deloitte har udarbejdet for Socialstyrelsen.

Konklusionen er klar: "Hermed overses potentielt overgreb, der ikke direkte italesættes af barnet".

Situationen bekymrer i høj grad social- og indenrigsminister Astrid Krag.

- Det tænder mine advarselslamper på børnenes vegne.

- Det overrasker mig, at der stadig er en gråzone, hvor børn bliver slået, uden at der sker mere, fordi vi som samfund ikke reagerer hurtigt og tydeligt nok og får stoppet volden, siger hun.

Ministeren vil nu indkalde de relevante parter for at undersøge, hvor der skal strammes op.

Rapportens konklusion er et "kæmpe stort problem", mener direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl. De voldsramte børn, som ikke opdages, risikerer at gå med angst i mange år.

- Løsningen er, at personalet skal have særlige professionelle kompetencer, og at der er tilstrækkeligt med personale.

- Hvis institutionerne er pressede, overser man nemt de her børn. Især dem, der trækker sig ind i sig selv og forsvinder fra fællesskabet, siger han.

Rasmus Kjeldahl opfordrer kommunerne til at indføre en mere fast procedure for, hvordan tegn på vold skal håndteres.

- Det er meget vigtigt, at institutionerne og kommuner ved, hvilke ressourcer der er til rådighed, hvis der opstår en mistanke.

- Hvor skal man henvende sig, og hvornår skal man inddrage politi og sociale myndigheder, lyder det.

I kommunernes forening, KL, fastslår Thomas Adelskov (S), formand for foreningens socialudvalg, at der er en "kæmpe opmærksomhed på tegn på mistrivsel hos børn og unge".

Han hæfter sig ved, at antallet af underretninger over en årrække er steget.

/ritzau/

Annonce
Artikel i Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nøgler og dæk forsvandt ved indbrud

Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sport

'En kæmpe fejltagelse af ledelsen': Fans er utilfredse med fyring af succestræner

Annonce