Annonce
Danmark

Rapport: Mangelfuld opkrævning af skat koster milliarder

En mere effektiv skatteopkrævning kunne ifølge rapport give flere milliarder kroner ekstra til statskassen.

Den danske statskasse går glip af flere milliarder kroner, fordi Skattestyrelsen ikke er gode nok til at opkræve skatter og afgifter.

Det konkluderer en endnu ikke offentliggjort rapport fra Rigsrevisionen, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Af rapporten fremgår det, at der i flere tilfælde ikke er sendt rykkere ud til alle dem, der mangler at betale.

Og på flere områder lever Skattestyrelsen ikke op til gældende lovgivning.

Professor på Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh kalder over for avisen rapporten "lang og deprimerende".

Han fremhæver især, at Skattestyrelsen ikke sender rykkere ud til alle. Og at der er store problemer med de systemer, som skal hjælpe med at opkræve skatterne.

- Med så store beløb vil selv en lille forbedring betyde rigtig meget. Derfor er det vigtigt, at man får det til at fungere, og det går for langsomt fremad, siger Per Nikolaj Bukh til Berlingske.

Som en del af undersøgelsen har Rigsrevisionen sammenlignet den andel af krav, der reelt kommer ind, med tal fra Norge og Sverige. De to lande har ifølge rapporten sammenlignelige skattesystemer og opgaver med opkrævning.

Skattestyrelsen fik i løbet af fem måneder 98,1 procent af alle skatter og afgifter ind. I Norge og Sverige får man henholdsvis 98,7 og 99,4 procent ind hvert år.

Det fremgår ikke af artiklen, hvilket år de 98,1 procent er fra.

Hvis Skattestyrelsen var lige så effektive til at opkræve skat som vores to nordiske nabolande, ville der være op mod 5,5 milliarder kroner at hente til statskassen hvert år. Det vurderer Rigsrevisionen.

Underdirektør i Skattestyrelsens opkrævningsområde Peter Thorgaard hæfter sig over for Berlingske ved, at Skattestyrelsen opkræver 98,1 procent af alle skatter og afgifter.

Han siger samtidig, at det kun er meget få virksomheder, der ikke bliver sendt rykkere til.

- Så udgangspunktet er rigtig fornuftigt. Der er en grund til, at der kommer 1000 milliarder kroner i kassen hvert år.

- Når det er sagt, anerkender vi, at der er nogle udfordringer på opkrævningsopgaven, og det har vi også lagt frem for Folketinget og er i gang med at løse, siger Peter Thorgaard til Berlingske.

Berlingske skriver derudover, at Skattestyrelsen ikke har overholdt loven, blandt andet når det gælder om at sende besked til politiet om ubetalte bilafgifter.

Selv om Rigsrevisionen noterer en forbedring, er det kun sket i 11 af 100 tilfælde, skriver avisen.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel fra Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce