Annonce
Danmark

Rapport: Mangelfuld opkrævning af skat koster milliarder

En mere effektiv skatteopkrævning kunne ifølge rapport give flere milliarder kroner ekstra til statskassen.

Den danske statskasse går glip af flere milliarder kroner, fordi Skattestyrelsen ikke er gode nok til at opkræve skatter og afgifter.

Det konkluderer en endnu ikke offentliggjort rapport fra Rigsrevisionen, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Af rapporten fremgår det, at der i flere tilfælde ikke er sendt rykkere ud til alle dem, der mangler at betale.

Og på flere områder lever Skattestyrelsen ikke op til gældende lovgivning.

Professor på Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh kalder over for avisen rapporten "lang og deprimerende".

Han fremhæver især, at Skattestyrelsen ikke sender rykkere ud til alle. Og at der er store problemer med de systemer, som skal hjælpe med at opkræve skatterne.

- Med så store beløb vil selv en lille forbedring betyde rigtig meget. Derfor er det vigtigt, at man får det til at fungere, og det går for langsomt fremad, siger Per Nikolaj Bukh til Berlingske.

Som en del af undersøgelsen har Rigsrevisionen sammenlignet den andel af krav, der reelt kommer ind, med tal fra Norge og Sverige. De to lande har ifølge rapporten sammenlignelige skattesystemer og opgaver med opkrævning.

Skattestyrelsen fik i løbet af fem måneder 98,1 procent af alle skatter og afgifter ind. I Norge og Sverige får man henholdsvis 98,7 og 99,4 procent ind hvert år.

Det fremgår ikke af artiklen, hvilket år de 98,1 procent er fra.

Hvis Skattestyrelsen var lige så effektive til at opkræve skat som vores to nordiske nabolande, ville der være op mod 5,5 milliarder kroner at hente til statskassen hvert år. Det vurderer Rigsrevisionen.

Underdirektør i Skattestyrelsens opkrævningsområde Peter Thorgaard hæfter sig over for Berlingske ved, at Skattestyrelsen opkræver 98,1 procent af alle skatter og afgifter.

Han siger samtidig, at det kun er meget få virksomheder, der ikke bliver sendt rykkere til.

- Så udgangspunktet er rigtig fornuftigt. Der er en grund til, at der kommer 1000 milliarder kroner i kassen hvert år.

- Når det er sagt, anerkender vi, at der er nogle udfordringer på opkrævningsopgaven, og det har vi også lagt frem for Folketinget og er i gang med at løse, siger Peter Thorgaard til Berlingske.

Berlingske skriver derudover, at Skattestyrelsen ikke har overholdt loven, blandt andet når det gælder om at sende besked til politiet om ubetalte bilafgifter.

Selv om Rigsrevisionen noterer en forbedring, er det kun sket i 11 af 100 tilfælde, skriver avisen.

/ritzau/

Citeret artikel fra Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

CORONAVIRUS

Liveblog: Kirkeminister dropper at arbejde for åbne kirker i påsken

Sønderborg

Præster havde håbet på åben kirke i påsken

Annonce