Annonce
Udland

Rapport peger på Ruslands rolle ved nedskydning af MH17

Alexander Khudoteply/Ritzau Scanpix
Efterforskere opsnapper opkald og siger, at Rusland havde indflydelse, da passagerfly blev ramt over Ukraine.

Et internationalt hold, der har efterforsket nedskydningen af et malaysisk passagerfly over det østlige Ukraine i 2014, siger, at det har opsnappet telefonopkald, der peger på, at den russiske regering spillede en rolle.

Rusland kalder de nye oplysninger falske.

MH17 blev skudt ned 17. juli 2014 under en flyvning fra Amsterdam i Holland til Kuala Lumpur i Malaysia. Alle 298 om bord omkom.

Flyet blev ramt over et område, der samme forår var overtaget af prorussiske oprørere i det østlige Ukraine. Her udråbte de Donetsk Folkerepublik (DNR).

- Nye analyser på grundlag af vidneudsagn, og andre oplysninger afslører, at den russiske indflydelse i DNR gik længere end bare militær støtte, og at forbindelserne mellem russiske embedsmænd og DNR-ledere så ud til at være tætte, siger efterforskerne i gruppen (JIT).

JIT fastslog allerede i juni, at raketten, der ramte passagerflyet, kom fra Ruslands flybase i Kursk ikke langt fra grænsen til Ukraine.

Ved den lejlighed sigtede JIT tre russere og en ukrainer for drab på de 298 om bord på MH17.

JIT siger nu, at oprørerne i den selvudråbte folkerepublik DNR - som formentlig affyrede raketten - var i tættere kontakt med Rusland og under større indflydelse end tidligere antaget.

Desuden lyder det, at Rusland kan have spillet en større rolle ved nedskydningen af passagerflyet, end det tidligere har stået ved.

JIT offentliggør på sin hjemmeside opsnappede telefonopkald og -samtaler, som blev ført mellem parterne.

JIT nævner i den sammenhæng Sergej Aksjonov, den russisk udpegede leder på Krim, og Vladislav Surkov, der er rådgiver for Ruslands præsident, Vladimir Putin.

- Disse telefonnumre blev anvendt på daglig basis for at drøfte administrative, finansielle og militære spørgsmål i DNR. JIT ønsker at vide, af hvem disse telefonnumre blev anvendt, hedder det.

JIT skriver videre, at det i forhold til den russiske regering "rejser spørgsmål om deres mulige involvering i opstillingen (af raketten), som skød MH17 ned".

En talskvinde for Ruslands udenrigstjeneste siger, at JIT fordrejer tingene.

- De offentliggjorde noget materiale, en del af det viser sig at være falsk. En anden del er ikke bekræftet. Vi har været gennem dette mange gange, siger hun ifølge nyhedsbureauet Tass.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];