Annonce
Erhverv

Rapport udpegede bedre investering end omstridt elkabel

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Elkabel vil medføre højspændingsmaster igennem Vestjylland. Professor kritiserer valget af projektet.

Det vil være en bedre forretning at investere i store varmepumper i fjernvarmesektoren end at etablere elkablet Viking Link mellem Danmark og Storbritannien.

Det fastslog Energinets konsulenter, kort før Energinet søgte om tilladelse til Viking Link-projektet, der blandt andet gør det muligt at eksportere overskydende energi til Storbritannien. Det skriver Jyllands-Posten.

Projektet medfører højspændingsmaster og ledninger igennem Vestjylland.

Konsulenterne konkluderede i en rapport, at den samfundsøkonomiske gevinst ved at bygge Viking Link ville være 5,6 milliarder kroner over 30 år.

Den samfundsøkonomiske gevinst ved at investere i store varmepumper, der kan lagre grøn energi i varmt vand, ville derimod være 20,2 milliarder kroner over 30 år.

En investering i begge ville give en gevinst på 22,8 milliarder kroner.

At Viking Link blev valgt, var "en forkert beslutning", siger Frede Hvelplund, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og medlem af Energinets interessentforum, til Jyllands-Posten.

Han opfordrer til, at projektet parkeres:

- Hvis vi bruger mere af energien til varmepumper og varmemarkedet, vil vi således i mindre grad have brug for eksportrettede højspændingsledninger langs med Jyllands vestkyst.

Henrik Madsen er professor på DTU og står i spidsen for forskning om intelligent udnyttelse af strøm. Han kalder det "ulykkeligt, at vi skal have højspændingsledninger i luften".

- Vi kunne spare milliarder på både kabler til udlandet og højspændingsledninger og kabler her i landet, hvis vi investerede mere i intelligente og fleksible løsninger – eksempelvis gennem varmepumper i fjernvarmesystemer, siger han til Jyllands-Posten.

Energinets konsulenter vurderer, at der – uanset udviklingen inden for varmepumper – bliver brug for Viking Link, men først for alvor "efter 2030". Energinet har meldt ud, at Viking Link og de jyske master skal stå klar i 2023.

Søren Dupont Kristensen, direktør i Energinet Elsystemansvar, fastholder over for avisen, at Viking Link er "en god investering".

Han påpeger, at den nordlige del af det jyske højspændingsnet også vil være nødvendig uden Viking Link. Energinet har ikke regnet på, om den sydlige del kan undværes, hvis varmepumper erstatter Viking Link.

/ritzau/

Annonce
Artikel om rapporten på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce