Annonce
Udland

Rapport: Verden må investere massivt mod klimaforandringer

Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix
Vi skal investere tre gange USA's militærbudget for at undgå større omkostninger i fremtiden, advarer rapport.

Hvis vi ikke investerer massivt på klimaområdet nu, vil det have langt større omkostninger såvel menneskeligt som økonomisk i fremtiden.

Det konkluderer en ny rapport fra Den Globale Kommission for Klimatilpasning, der er udkommet forud for klimatopmødet i New York senere på måneden.

- Vi er den sidste generation, der kan ændre kursen for klimaforandringerne, og vi er den første generation, der skal leve med konsekvenserne, siger tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moon ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han er en del af klimakommissionens formandskab, der også tæller blandt andre Microsoft-stifter Bill Gates og Verdensbankens direktør, Kristalina Georgieva.

Ifølge rapporten kan vi afhjælpe de værste konsekvenser af klimaforandringer ved at investere 1800 milliarder dollar - svarende til 12.164 milliarder kroner - over de næste ti år.

Det er knap tre gange det amerikanske militærbudget for i år.

Det er kolossale investeringer, men de betaler sig, skriver Den Globale Kommission for Klimatilpasning. For man får pengene fire gange igen ved at investere i klimatilpasning og forebyggelse.

De mange milliarder skal gå til investeringer i varslingssystemer, klimasikret infrastruktur, beskyttelse af kystbeplantning, et bedre landbrug og en forbedring af vandressourcer.

- De globale tiltag for at bremse klimaforandringerne er lovende, men utilstrækkelige. Vi må investere i en massiv indsats for at tilpasse os forhold, som nu er uundgåelige, lyder det i rapporten.

Hvis man ikke sætter ind med omfattende tiltag inden 2030, risikerer klimaforandringer at skubbe omkring 100 millioner mennesker i udviklingslandene ud i dyb fattigdom, advarer rapporten endvidere.

Det kan resultere i flere konflikter og sultkatastrofer på verdensplan.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist Sørensen, opfordrer den danske regering til at læse rapporten og tage den med i overvejelserne under arbejdet med en ny finanslov.

- Det er vigtigt, at verdens mest sårbare lande også bliver klædt på til klimaforandringerne, og Danmark bør derfor skrue op for støtten, siger hun.

- I mange af de lande hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder, er klimaforandringerne en tydelig realitet. Hvis vi ikke gør noget nu, risikerer vi, at mange års udviklingshjælp simpelthen bliver tabt på gulvet.

Fra Danmark har også direktør for PKA Pension Peter Damgaard deltaget i arbejdet med rapporten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Østergade skal være mere grøn

112

Dyre stole og lamper stjålet ved indbrud

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce