Annonce
Læserbrev

Rask må det gå

Annonce

Læserbrev: Rask må det gå! Sådan lød mottoet i Esbjerg engang. Men det gælder vist ikke længere. I hvert fald ikke, hvad angår kommunens rygepolitik.

Kommunen har arbejdet med den i lang tid. Men uden rigtigt at bevæge sig ud af stedet. Hvis byrådet følger den indstilling angående røgfri arbejdstid, som nu ligger fra økonomiudvalg og direktion, så vælger man – trods de mange fine ord – ikke at gøre noget. Og det er trist.

Specielt i en tid, hvor der bliver flere rygere – ikke mindst blandt de helt unge. Også i vores del af landet. Esbjerg Kommune er oven i købet undervejs blevet hjulpet af et mere progressivt flertal i Folketinget, som blandt andet har vedtaget højere tobakspriser og røgfri skole og skoletid.

Hjerteforeningen har fornylig lavet en undersøgelse, der viser at mere end halvdelen af landets kommuner har – eller er på vej til at få – røgfri arbejdstid. Hvorfor træffer Esbjerg Kommune ikke en klar og tydelig beslutning om det samme? Nu kan Esbjerg ikke undgå at blive en af de sidste kommuner, der træffer denne fornuftige og nødvendige beslutning.

Der var en gang, hvor Esbjerg Kommunen betragtede sig selv som en foregangskommune på sundhedsområdet. De tider er vist nu forbi.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce