Annonce
Indland

Rasmus Paludan får nej til at komme til Højesteret

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
14 dages fængsel, der er gjort betinget, står ved magt i sag mod leder af partiet Stram Kurs.

Lederen af partiet Stram Kurs må tåle en plet på sit cv. Rasmus Paludan har fået afslag på sin ansøgning om at komme videre til Højesteret med en straffesag om racisme.

Det er Procesbevillingsnævnet, der har sagt nej til ønsket om en tredje retlig behandling af tiltalen om overtrædelse af straffelovens 266 b. Den drejer sig om trusler, forhånelser og nedværdigende omtale af bestemte grupper i samfundet på grund af race, køn, religion eller andet.

Dermed bliver Østre Landsrets dom fra juli stående. Retten idømte Rasmus Paludan 14 dages betinget fængsel for en video, som sidste år blev offentliggjort på partiets kanal på YouTube.

I videoen indgår en passage, hvor Paludan taler om "de fleste negre i Sydafrika" og personer med lav intelligens. Dette er en overtrædelse af straffeloven, er først Retten i Glostrup og derefter landsretten nået frem til.

I retten sagde Paludans forsvarer, advokat Mette Grith Stage, at det ville være en urimelig begrænsning af ytringsfriheden, hvis udsagnene blev kendt strafbare.

Imidlertid fastslog landsretten, at udtalelserne ikke faldt i forbindelse med en saglig politisk debat.

I øvrigt undgik Rasmus Paludan tidligere i år en anden straffesag for overtrædelse af samme bestemmelse, viser aktindsigter, som Ritzau for nylig har fået.

Rigsadvokat Jan Rechendorff mente, at hans voldsomme sprogbrug i forbindelse med en tale i Nyhavn i København i oktober 2016 ikke var strafbar. Derfor blev der ikke rejst tiltale. Oprindeligt havde Københavns Politi vurderet sagen anderledes og havde rejst sigtelse.

Ved den lejlighed koncentrerede han sig om de "de fremmede fjender". Paludan talte om ynkelige uslinge, om kloakken og om død, der var nødvendig og lovlig.

Men gruppen, som Paludan hånede, var så bred og stor, at den ikke er beskyttet af bestemmelsen, mener Jan Rechendorff. Hvis der kunne skaffes bevis for, at ordene var rettet mod muslimer, ville der derimod være grundlag for en tiltale, hedder det i afgørelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce