Annonce
Sønderborg

Rasmus Paludan: Vi bliver chikaneret af Retten i Sønderborg

Rasmus Paludan - mødte tirsdag som advokat i en straffesag i Sønderborg. Han følte sig chikaneret af retten. Foto: Claus Thorsted
Leder af det islam-fjendske parti, Stram Kurs, Rasmus Paludan, vil klage til byretspræsidenten ved Retten i Sønderborg, fordi der var sat en "muslimsk udseende" vagt ind i retslokalet før en sag om racisme. Dommer bad dog vagten om at gå ud.

Sønderborg: Den kontroversielle og islam-fjendske partileder for Stram Kurs, Rasmus Paludan, kom til Retten i Sønderborg tirsdag eftermiddag, hvor han som forsvarsadvokat skulle repræsentere en sønderjysk mand i en sag om racistiske ytringer på Facebook og i avisers debattråde. Han blev fulgt af flere betjente fra Politiets Efterretnings Tjeneste - PET - som han altid bliver rundt i landet, fordi der er en sikkerhedsrisiko overalt, hvor han turnerer med sin meget kritiske retorik overfor især muslimer. Sådan var det også denne tirsdag ved Domhuset i Sønderborg.

Han krævede at få lov til at tale med administrationschef Henning Nørager Larsen fra Retten i Sønderborg, fordi en sorthåret vagt med sort fuldskæg var sat ind i retslokalet.

- Det er en chikanøs behandling af min klient og mig, at man sætter en muslimsk udseende vagt ind til denne sag, siger Rasmus Paludan uden for Retten i Sønderborg.

- Du kan vel ikke vide, om han er muslim - der findes for eksempel også arabiske kristne - og vagten er ikke en del af sagens parter eller domsmandsretten?

- Nej, men det sender et signal til domsmændene om, at min klient eller jeg skulle være særligt farlige, når man sætter en vagt med sort hår og et stort sort fuldskæg ind i retslokalet. Hør her, alle, der har fulgt bare en lille smule med, ved, at hvor jeg end er, så er der flere bevæbnede betjente, hvorfor skal der så sidde en muslimsk udseende vagt der. Mon ikke betjentene kan klare det? Siger Rasmus Paludan.

Annonce

Det er en chikanøs behandling af min klient og mig, at man sætter en muslimsk udseende vagt ind til denne sag.

Rasmus Paludan, forsvarsadvokat og partileder i Stram Kurs

Vagten sendt ud

Administrationschef Henning Nørager Larsen mødte op uden for Domhuset og forklarede Rasmus Paludan, at vagten var sat derind af sikkerhedsmæssige årsager.

- Det er for at beskytte vores personale, siger han.

- Men er der her tale om en højrisiko retssag?

- Det vil jeg ikke sige, men hellere safe than sorry, siger Henning Nørager Larsen. Han fortalte Rasmus Paludan, at vagten var dansk statsborger.

- Vi skelner heller ikke i forhold til, hvilken baggrund vores vagter har, siger administrationschefen.

- Jeg vil gerne klage over det her. Hvor klager jeg? Siger Rasmus Paludan.

- Du skal klage til byretspræsidenten (Karen Thegen, red.), men hun er her ikke i dag, siger Henning Nørager Larsen.

Få minutter senere - og cirka fem minutter før retsmødet gik i gang, kom dommer og retsformand Susanne Beier Lorenzen ind i retslokalet og sendte vagten ud. Hun mente ikke, der var behov for en vagt i selve retslokalet. Ude på gangen var der nu tre vagter i Domstolsstyrelsens sorte skjorter, hvor der stort set aldrig er mere end en vagt i strafferetten - selv ved større retssager, der vurderes som højrisiko.

Senere samme eftermiddag ville Rasmus Paludan møde folk på Rådhustorvet midt i Sønderborg by.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce